WEBVTT

1
00:00:03.760 --> 00:00:05.640
Himlen over os er spækket

2
00:00:05.640 --> 00:00:07.840
med stjerner og utallige galakser

3
00:00:09.480 --> 00:00:10.000
i dem.

4
00:00:10.000 --> 00:00:16.040
Vi kan ikke kun aflæse vores oprindelse,
men også vores endelige destination.

5
00:00:16.520 --> 00:00:18.560
Den første fase af vores rejse
er fuldført.

6
00:00:19.200 --> 00:00:21.200
Vi er klar til at påbegynde den anden

7
00:00:21.200 --> 00:00:24.280
med robotteknologi, avancerede
teknologier og ren og skær dristighed.

8
00:00:24.640 --> 00:00:27.320
Vi er nu på vej til steder, som vi før
vi kun drømte om

9
00:00:27.320 --> 00:00:29.520
at vi nogensinde ville nå

10
00:00:51.360 --> 00:01:06.120
her.

11
00:01:08.680 --> 00:01:09.960
Det var her på Fenham Monday

12
00:01:09.960 --> 00:01:13.720
på Østersøkysten, hvor de første
skuddene i rumkapløbet blev affyret.

13
00:01:14.360 --> 00:01:16.280
Det var ikke nogen heldig lejlighed.

14
00:01:16.280 --> 00:01:20.040
Baggrunden for denne ekstraordinære
indsats var Anden Verdenskrig.

15
00:01:20.640 --> 00:01:22.880
Men chefingeniøren gjorde en forskel.

16
00:01:22.880 --> 00:01:24.880
Raketten fungerede perfekt.

17
00:01:24.880 --> 00:01:27.760
Den ramte bare den forkerte planet.

18
00:01:28.200 --> 00:01:30.480
Tid og tidevand har ændret den grænse.

19
00:01:30.960 --> 00:01:34.080
Ingen videnskab og kommercielle krav
viser vejen.

20
00:01:35.080 --> 00:01:38.160
Vores fremstød på den nye grænse
er nu ægte og humant,

21
00:01:38.480 --> 00:01:41.160
styret af videnskab
og sulten efter at opdage.

22
00:01:41.840 --> 00:01:44.600
Snart vil det blive understøttet
af de kommercielle realiteter

23
00:01:44.600 --> 00:01:47.840
turisme og minedrift.

24
00:01:49.200 --> 00:01:52.160
Forskning
og tekniske fremskridt er i gang.

25
00:01:52.560 --> 00:01:55.240
Nye kommunikations
og sensorteknologier.

26
00:01:55.840 --> 00:01:58.680
Nye rumsystemer
til avanceret aerobraking.

27
00:01:59.040 --> 00:02:01.760
Nye materialer og fremstillingsprocesser

28
00:02:01.760 --> 00:02:04.080
til nye rumfartøjer

29
00:02:06.840 --> 00:02:10.560
og mere sikre opsendelsessystemer

30
00:02:10.560 --> 00:02:12.440
alt sammen direkte

31
00:02:12.440 --> 00:02:26.240
på en tilbagevenden til Månen.

32
00:02:26.440 --> 00:02:29.280
Derefter videre til Mars på lang sigt.

33
00:02:29.280 --> 00:02:37.640
Bliv her.

34
00:02:39.560 --> 00:02:42.160
Den menneskelige flyvekomponent
vil gerne se et eksperiment

35
00:02:42.360 --> 00:02:46.080
hvor ressourcer på Mars' overflade
fra klipperne i atmosfæren,

36
00:02:46.080 --> 00:02:48.840
kan bruges til at generere brændstof
eller andre dele

37
00:02:49.360 --> 00:02:53.000
der ville muliggøre fremtidig udforskning.

38
00:02:53.120 --> 00:02:55.680
Ved så at sige at kappe båndet til hende.

39
00:02:56.160 --> 00:02:58.320
Så du ville ikke nødvendigvis
medbringe det hele.

40
00:02:58.320 --> 00:03:00.400
Man kan faktisk fremstille det
på planeten.

41
00:03:00.400 --> 00:03:03.480
Og det er en virkelig spændende
ekstra komponent, som vi har

42
00:03:03.960 --> 00:03:12.720
udforsket eller analyseret i dette arbejde.

43
00:03:18.720 --> 00:03:20.040
Det vil udvide vores rækkevidde

44
00:03:20.040 --> 00:03:23.840
endnu længere med planlagte udflugter
til asteroider og kometer

45
00:03:24.120 --> 00:03:26.640
hvilket giver os adgang
til endnu større ressourcer.

46
00:03:27.320 --> 00:03:29.720
På samme tid
ville det hjælpe os med at beskytte Jorden

47
00:03:29.760 --> 00:03:40.640
fra uberegnelige objekter,
som udgør en trussel mod vores planet.

48
00:03:45.360 --> 00:03:48.120
Og så er der udfordringen med det større
solsystem

49
00:03:48.520 --> 00:03:51.080
at besøge de ydre planeter
og deres måner.

50
00:03:52.080 --> 00:03:53.920
Jupiters Europa.

51
00:03:53.920 --> 00:03:57.400
Callisto Ganymedes, som

52
00:04:03.720 --> 00:04:05.280
eller Saturns isolatorer

53
00:04:05.280 --> 00:04:07.360
et potentielt sted for liv

54
00:04:10.440 --> 00:04:12.640
eller den skydækkede Titan

55
00:04:12.640 --> 00:04:15.240
som rummer enorme kulbrinteressourcer.

56
00:04:16.840 --> 00:04:20.240
Og så de store interstellare rejser
til andre stjerner

57
00:04:20.640 --> 00:04:22.760
og andre planeter

58
00:04:25.800 --> 00:04:29.600
som HD 189733ba, en gasgigant

59
00:04:30.480 --> 00:04:33.320
eller i det mindste en 1 til 1 for at være en vandverden

60
00:04:35.040 --> 00:04:37.480
eller endda Kepler 186fa

61
00:04:37.480 --> 00:04:53.520
jordlignende planeter i nærheden.

62
00:04:56.440 --> 00:04:58.440
Vores første stop på denne rejse

63
00:04:58.440 --> 00:05:02.040
tager os i kredsløb, hvor vi kan fortsætte
med at kigge ned på verdens

64
00:05:02.040 --> 00:05:04.800
foranderlige miljø og studere den planet

65
00:05:05.120 --> 00:05:20.240
vi kalder vores hjem.

66
00:05:20.240 --> 00:05:24.240
Vi mennesker er blot passagerer om bord på
dette fartøj kaldet Jorden.

67
00:05:25.080 --> 00:05:29.520
Vi kan ikke kontrollere, hvilken retning
hun tager, eller hvor hurtigt hun drejer.

68
00:05:29.520 --> 00:05:34.000
Men vi kan påvirke, hvor kompleks
og dynamiske økologiske klimamotor

69
00:05:35.040 --> 00:05:37.200
for at studere denne maskine, der opretholder os.

70
00:05:37.560 --> 00:05:43.440
Forskere har brugt satellitter
som et af deres primære værktøjer.

71
00:05:43.440 --> 00:05:46.680
Af de 6600 satellitter, der er blevet opsendt indtil nu,

72
00:05:47.000 --> 00:05:49.520
er omkring 3600 stadig i kredsløb,

73
00:05:49.800 --> 00:05:52.560
og kun tusind er stadig operationelle.

74
00:05:53.120 --> 00:05:57.280
Der er to hovedtyper af satellitter
som vi bruger til vejrprognoser.

75
00:05:58.440 --> 00:06:02.160
Den første er
de geostationære satellitter.

76
00:06:02.560 --> 00:06:05.480
Disse geostationære satellitter
bliver sendt i kredsløb

77
00:06:05.480 --> 00:06:08.280
i 36.000 kilometers højde
over jordens overflade.

78
00:06:08.640 --> 00:06:09.720
Og i denne højde

79
00:06:09.720 --> 00:06:13.240
kredser de om Jorden præcis
en gang om dagen og illustreret ved dette.

80
00:06:13.480 --> 00:06:16.680
Jorden roterer om sin akse
på 24 timers basis,

81
00:06:17.040 --> 00:06:19.800
og på samme tid
satellitten i kredsløb om jorden.

82
00:06:20.080 --> 00:06:22.560
Så den bliver altid over
det samme punkt på Jorden.

83
00:06:24.000 --> 00:06:26.160
På denne måde
tager den et billede af Jorden.

84
00:06:26.520 --> 00:06:31.560
Nu, med vores MSG-serie hvert 15. minut
og det kan give

85
00:06:31.960 --> 00:06:35.560
meget høj,
hurtige opdateringscyklusser fra disse data.

86
00:06:36.840 --> 00:06:37.160
De andre

87
00:06:37.160 --> 00:06:40.320
vigtigste slags vejrsatellitter, vi har
er de polære satellitter.

88
00:06:40.920 --> 00:06:45.080
Disse kredser om jorden i en meget lavere
højde, omkring 800 kilometer,

89
00:06:45.080 --> 00:06:48.480
og de kredser over
stort set over nord- og sydpolen

90
00:06:49.560 --> 00:06:51.720
i det, vi kalder et solsynkront kredsløb.

91
00:06:52.560 --> 00:06:55.640
Fordi de er meget lavere nede,
er de i stand til at give os

92
00:06:55.640 --> 00:07:01.680
et meget mere detaljeret
billede af jorden og atmosfæren.

93
00:07:01.680 --> 00:07:06.160
Kompleksiteten i Jordens klimamodel
model skyldes en række variable input

94
00:07:06.600 --> 00:07:11.960
fra solstråling, solvinde,
magnetfelter, tyngdekraft, termisk

95
00:07:11.960 --> 00:07:16.200
absorption til vandtemperatur
og saltholdighed, is og skydække,

96
00:07:16.440 --> 00:07:21.120
kuldioxid og andre sporgasser
i atmosfæren for blot at nævne nogle få.

97
00:07:21.840 --> 00:07:24.120
Den første opgave har været at

98
00:07:24.120 --> 00:07:33.120
overvåge vores vejr.

99
00:07:37.840 --> 00:07:39.080
Maksimal videnskabelig

100
00:07:39.080 --> 00:07:41.640
værdi kommer fra langsigtet dataindsamling.

101
00:07:42.240 --> 00:07:45.160
Den skal være pålidelig,
kontinuerlig og uafbrudt.

102
00:07:46.120 --> 00:07:49.920
Til det formål har EMC og units opsendt
deres nyeste satellit

103
00:07:49.920 --> 00:07:51.920
meter b

104
00:07:55.600 --> 00:07:55.920
netværk.

105
00:07:55.920 --> 00:08:00.240
B er særligt vigtigt
at sikre kontinuitet i disse data.

106
00:08:00.840 --> 00:08:03.400
Disse data har den største enkeltstående indvirkning

107
00:08:03.600 --> 00:08:05.800
på vejrprognosesystemet.

108
00:08:06.480 --> 00:08:09.360
Så det er meget vigtigt
at vi opretholder denne kapacitet.

109
00:08:09.800 --> 00:08:12.360
Og af hensyn til klimaet
er det meget vigtigt

110
00:08:12.560 --> 00:08:15.280
at vi opretholder en kontinuerlig registrering
i tid.

111
00:08:16.520 --> 00:08:19.120
Bortset fra nøjagtige vejrdata,
bærer den også

112
00:08:19.120 --> 00:08:22.200
et mere globalt ozon
overvågningseksperiment.

113
00:08:22.800 --> 00:08:26.360
Den overvåger ozon
koncentrationer i polarområderne.

114
00:08:27.200 --> 00:08:30.760
Dette er et instrument, der måler
i den ultraviolette og synlige

115
00:08:30.760 --> 00:08:34.880
del af spektret for at indhente
information om ozonstrukturen

116
00:08:35.160 --> 00:08:37.520
i atmosfæren,
hvilket er særligt vigtigt

117
00:08:37.680 --> 00:08:41.960
for at forstå genopretningen af
af ozonhullet, og det bruges nu også

118
00:08:41.960 --> 00:08:46.320
nu brugt inden for vejr
vejrprognoser.

119
00:08:47.120 --> 00:08:50.080
Vejr
vejrudsigter er vigtige for alle

120
00:08:50.480 --> 00:08:54.720
fordi vejret påvirker
store dele af samfundet.

121
00:08:54.960 --> 00:08:57.240
Økonomiske aspekter.

122
00:08:57.240 --> 00:08:59.400
Det påvirker hverdagslivet.

123
00:08:59.720 --> 00:09:02.640
Satellitter forbedrer vejrudsigterne.

124
00:09:02.640 --> 00:09:07.240
Så forbedrede prognoser gør det muligt for os
at give tidligere advarsler.

125
00:09:07.600 --> 00:09:11.840
Bedre advarsler giver os mere tid til at advare.

126
00:09:16.440 --> 00:09:17.880
Der er nu en samordnet og

127
00:09:17.880 --> 00:09:21.800
koordineret indsats
af de store rumagenturer, Nasser osv.

128
00:09:21.840 --> 00:09:26.280
og JAXA, sammen med deres internationale
partnere, for at opsende en serie af næste

129
00:09:26.280 --> 00:09:30.880
generation af jordobservationssatellitter,
hver med specifikke instrumenter

130
00:09:31.080 --> 00:09:36.600
til at adressere de mange variabler
der udgør vores klima.

131
00:09:36.600 --> 00:09:39.680
Fælles partnere
Nasser og det japanske rumagentur

132
00:09:39.680 --> 00:09:42.600
har opsendt en international satellit
satellitmission, GPM.

133
00:09:43.200 --> 00:09:46.360
Den globale nedbørsmåling
Mission vil sætte en ny

134
00:09:46.360 --> 00:09:49.800
standard for observation af regn
og sne i hele verden.

135
00:09:51.000 --> 00:09:55.480
GPM består af en kernesatellit
med otte konstellationssatellitter

136
00:09:56.040 --> 00:09:59.280
med nedbørsradar
og et mikrobølge-radiometer.

137
00:09:59.520 --> 00:10:02.720
Systemet vil indsamle globale data
hver 3. time.

138
00:10:04.560 --> 00:10:07.400
GMI producerer
en kritisk referencestandard

139
00:10:07.440 --> 00:10:11.280
som forener alle medlemssatellitterne
i GPM-konstellationen.

140
00:10:12.080 --> 00:10:15.800
Instrumentet har 13 kanaler
og denne kraterfølsomme by

141
00:10:15.800 --> 00:10:21.040
giver GPM mulighed for at måle et større udvalg
af nedbørstype og intensitet.

142
00:10:22.080 --> 00:10:23.680
Hver kanal har et frekvens

143
00:10:23.680 --> 00:10:26.480
område, der kan registrere en anden type
af nedbør.

144
00:10:27.760 --> 00:10:31.120
Videnskabelige algoritmer
oversætter derefter GMA'ens lysstyrke

145
00:10:31.120 --> 00:10:34.800
temperaturdata til mere meningsfulde
produkter, såsom regnmængder

146
00:10:36.040 --> 00:10:39.080
fordi GPM-dækningen strækker sig
ud over troperne.

147
00:10:39.400 --> 00:10:42.600
Måling af storme
som disse på de mellemste og høje breddegrader

148
00:10:42.600 --> 00:10:45.840
vil forbedre og udvide
det globale billede af nedbøren.

149
00:10:47.000 --> 00:10:49.960
Udført i samarbejde med National Oceanic
og atmosfæriske agentur

150
00:10:50.200 --> 00:10:53.000
og rumagenturerne i Frankrig, Indien
og Kina.

151
00:10:53.360 --> 00:10:56.280
GPM-missionens
data vil fremme vores forståelse

152
00:10:56.280 --> 00:11:00.560
af vand- og energikredsløbene
og udvide brugen af nedbørsdata

153
00:11:00.720 --> 00:11:10.640
til direkte gavn for samfundet.

154
00:11:13.240 --> 00:11:15.880
To vigtige komponenter i Jordens
klimasystem

155
00:11:15.880 --> 00:11:18.680
er vandets kredsløb og havets cirkulation.

156
00:11:19.760 --> 00:11:20.760
Den fælles amerikanske.

157
00:11:20.760 --> 00:11:24.800
Argentinske Aquarius-satellit i dag
er en videnskabelig amerikansk mission

158
00:11:25.080 --> 00:11:29.880
kan kortlægge saltholdigheden eller koncentrationen
af opløst salt ved havets overflade

159
00:11:33.400 --> 00:11:35.640
ved at måle havets saltholdighed fra rummet.

160
00:11:35.920 --> 00:11:39.560
Aquarius vil give ny indsigt i
i, hvordan den massive naturlige

161
00:11:39.600 --> 00:11:43.520
udveksling af ferskvand
mellem havets atmosfære og havis

162
00:11:43.560 --> 00:11:46.640
havis påvirker havets cirkulation, vejret

163
00:11:46.800 --> 00:11:49.320
og klima.

164
00:11:50.960 --> 00:11:53.440
En af de ældste og mest ærværdige
satellit

165
00:11:53.440 --> 00:11:57.040
missioner til dato er Landsat A.R.

166
00:11:57.040 --> 00:12:00.800
og US Geological Society
Projektet begyndte i 1972

167
00:12:00.800 --> 00:12:03.120
med opsendelsen af den første Landsat
satellit.

168
00:12:03.400 --> 00:12:06.600
Det er det længst kørende sammenhængende
program for billeddannelse af Jorden.

169
00:12:06.880 --> 00:12:09.360
Den ottende i rækken
er i øjeblikket i kredsløb.

170
00:12:11.280 --> 00:12:13.440
Den kredser over nord- og sydpolen

171
00:12:13.440 --> 00:12:16.600
polerne og tager billeder på den solbeskinnede
side af jorden.

172
00:12:16.600 --> 00:12:18.720
Hver gang den passerer.

173
00:12:18.720 --> 00:12:22.520
Landsat otte-satellitten
foretager 14 kredsløb om dagen og dækker

174
00:12:22.520 --> 00:12:27.120
hele kloden hver 16. dag.

175
00:12:27.720 --> 00:12:30.920
Dataene fra Landsat data
kontinuitetsmission vil være

176
00:12:30.920 --> 00:12:34.440
de bedste data, der nogensinde er blevet
indsamlet fra en Landsat-satellit.

177
00:12:34.680 --> 00:12:37.160
Med en stigende befolkning

178
00:12:37.680 --> 00:12:41.800
ændrer arealanvendelsen sig med en hastighed
uden fortilfælde i menneskets historie

179
00:12:42.120 --> 00:12:46.200
For at kunne håndtere disse ændringer
er vi nødt til at have observationer

180
00:12:46.200 --> 00:12:49.560
og informationerne,
de data, der giver os mulighed for at forstå

181
00:12:49.560 --> 00:12:52.320
hvad der foregår på jordens overflade
jorden, hvor de fleste af os lever.

182
00:12:54.120 --> 00:12:57.360
De data, der er indsamlet
over 40 år af jordens overflade

183
00:12:57.600 --> 00:13:02.640
har skabt et historisk arkiv
uovertruffen i kvalitet, detaljer og dækning.

184
00:13:03.560 --> 00:13:06.600
Landsat-arkiv, der indeholder alle USA's

185
00:13:06.600 --> 00:13:11.120
sundhedsdata fra alle Landsat
satellitterne og LDC.

186
00:13:11.160 --> 00:13:13.160
M-data vil blive en del af dette arkiv.

187
00:13:13.400 --> 00:13:17.920
Landsat-programmet tilbyder gratis til alle
den længste globale registrering

188
00:13:17.920 --> 00:13:21.240
af jordens overflade,
og det vil fortsætte med at levere visuelt

189
00:13:21.240 --> 00:13:26.760
og videnskabeligt værdifulde billeder
billeder af vores planet.

190
00:13:29.280 --> 00:13:30.000
Men..,

191
00:13:30.000 --> 00:13:32.280
Jordens overflade
overvejende af vand.

192
00:13:33.120 --> 00:13:38.840
At måle oceanernes topografi er en helt anden
er en helt anden udfordring.

193
00:13:39.120 --> 00:13:43.760
Det begyndte med den tropiske Poseidon-satellit,
en fælles indsats fra NASA og Frankrigs

194
00:13:43.920 --> 00:13:48.120
internationale d'études speziale
og fortsat af Jason One-satellitten.

195
00:13:48.480 --> 00:13:50.560
Deres seneste kommissærer, jason two

196
00:13:50.880 --> 00:13:54.440
fortsætter med at levere
en langsigtet undersøgelse af jordens oceaner.

197
00:13:55.440 --> 00:13:58.120
Den måler
ændringer i højden af havoverfladen.

198
00:13:58.880 --> 00:14:03.680
Disse bruges til at forstå skift i
havstrømme og stigningen i havniveauet.

199
00:14:03.920 --> 00:14:06.880
Begge kritiske dele af de globale
klimaforandringer.

200
00:14:07.640 --> 00:14:11.480
Dataene bruges over hele verden
til at forbedre vejr-, klima- og hav

201
00:14:11.480 --> 00:14:13.040
prognoser.

202
00:14:13.920 --> 00:14:16.160
En anden hav
måling er vindens hastighed

203
00:14:16.160 --> 00:14:19.440
og retning af vindene.

204
00:14:19.760 --> 00:14:22.640
Havvindens scatter
ometer er en specialiseret

205
00:14:22.640 --> 00:14:25.680
mikrobølgeradar, der måler vind nær overfladen
vind.

206
00:14:26.520 --> 00:14:29.280
Spredningsmåleren estimerer
vindhastighed og -retning

207
00:14:29.280 --> 00:14:33.040
over Jordens oceaner ti meter over vandoverfladen.
over vandoverfladen.

208
00:14:34.440 --> 00:14:37.520
Instrumentet indsamler
data over hav, land og is

209
00:14:37.800 --> 00:14:40.720
i et kontinuerligt 800 kilometer bredt bånd,

210
00:14:41.120 --> 00:14:46.320
foretager cirka 400.000 målinger
og dækker 90% af jordens overflade

211
00:14:46.560 --> 00:14:53.520
på én dag.

212
00:14:54.800 --> 00:14:59.520
Tidligere kunne satellitter kun afbilde
de øverste lag af skyerne.

213
00:14:59.520 --> 00:15:03.480
Det var en af de første satellitter
der studerede skyer på global basis.

214
00:15:04.560 --> 00:15:05.000
Den kiggede på

215
00:15:05.000 --> 00:15:07.520
på deres struktur, sammensætning
og effekter.

216
00:15:09.000 --> 00:15:12.720
De vigtigste observationer er de vertikale
profiler af skyer, flydende vand

217
00:15:12.720 --> 00:15:17.520
og is, vandindhold og relaterede sky-,
fysiske og strålingsmæssige egenskaber.

218
00:15:18.600 --> 00:15:21.920
Skyer, der flyver i tæt formation
med Calypso-satellitten

219
00:15:22.200 --> 00:15:25.760
der bærer en backscatter lidar
og disse to satellitter følger

220
00:15:25.800 --> 00:15:29.240
bag Aqua-satellitten
i en noget løsere formation.

221
00:15:30.080 --> 00:15:34.080
Da vi startede med airs on background,

222
00:15:34.080 --> 00:15:37.800
havde vi to mål
defineret for os, før missionen startede.

223
00:15:38.280 --> 00:15:43.040
Det ene var at levere data til det nationale

224
00:15:43.040 --> 00:15:48.280
Center for Vejrprognoser, som er NOA,
og forbedre vejrudsigten.

225
00:15:48.320 --> 00:15:52.440
Så det var det første mål, der blev nået

226
00:15:52.680 --> 00:15:55.960
og vi, videnskabsteamet, havde det godt.

227
00:15:56.320 --> 00:16:01.320
Det andet mål var at forbedre
vores forståelse af klimasystemet.

228
00:16:01.520 --> 00:16:03.120
Vanddampen.

229
00:16:03.120 --> 00:16:06.720
Det er den vigtigste mekanisme

230
00:16:06.720 --> 00:16:10.280
hvormed vejr og klima
dannes her på Jorden.

231
00:16:11.480 --> 00:16:12.120
Kombinationen

232
00:16:12.120 --> 00:16:16.680
af data fra de tre satellitter giver
en rig kilde til information, der kan

233
00:16:16.680 --> 00:16:19.600
bruges til at vurdere skyernes rolle
i både vejr

234
00:16:19.960 --> 00:16:27.720
og klima.

235
00:16:31.200 --> 00:16:34.320
Den Europæiske Rumorganisations
Earth Explorer-program

236
00:16:34.640 --> 00:16:38.480
har set adskillige højteknologiske satellitter
deres del i vores forståelse

237
00:16:38.480 --> 00:16:40.280
af det globale klima.

238
00:16:40.280 --> 00:16:45.000
Vi har opsendt tre missioner,
i mellemtiden, med fantastiske resultater.

239
00:16:45.480 --> 00:16:47.200
Og meget innovative.

240
00:16:47.200 --> 00:16:48.400
Teknologi.

241
00:16:49.080 --> 00:16:51.720
CMO, jordbunds-, fugt- og
og saltholdighed

242
00:16:51.960 --> 00:16:54.920
observerede
jordfugtighed over land og saltholdighed

243
00:16:54.920 --> 00:16:58.560
i havene.

244
00:17:00.360 --> 00:17:01.080
Cryosat.

245
00:17:01.080 --> 00:17:04.200
Ismissionen målte
tykkelsen af de massive iskapper

246
00:17:04.200 --> 00:17:08.280
iskapper over Grønland og Antarktis
og havisen i Arktis.

247
00:17:09.000 --> 00:17:13.240
Den brugte et sofistikeret stereo-radar
system og har været med til at give os en bedre

248
00:17:13.240 --> 00:17:24.560
forståelse af forholdet
mellem ICE og global opvarmning.

249
00:17:24.560 --> 00:17:28.440
Goce målte Jordens tyngdefelt
med en hidtil uset nøjagtighed.

250
00:17:29.160 --> 00:17:33.720
En guidemodel er afgørende for at udlede
nøjagtige målinger af havcirkulationen

251
00:17:33.960 --> 00:17:38.200
og ændringer i havniveauet, som begge
som begge påvirkes af klimaforandringer.

252
00:17:38.960 --> 00:17:43.040
Disse data afslørede, at jorden er klumpet
og ret variabel på tværs af planeten.

253
00:17:43.800 --> 00:17:48.000
Det har ført til et nyt kort over grænsen mellem
mellem jordens skorpe og kappe.

254
00:17:52.160 --> 00:17:55.160
Endnu en brik i klimapuslespillet
og en kritisk en

255
00:17:55.520 --> 00:17:59.200
er Jordens magnetfelt.

256
00:17:59.200 --> 00:18:02.400
Det magnetiske surf-felt er vores redningsplanke.

257
00:18:02.480 --> 00:18:04.600
Det er der ingen tvivl om.

258
00:18:04.600 --> 00:18:09.080
Dette skjold beskytter os dybest set
fra de skadelige virkninger

259
00:18:09.080 --> 00:18:10.040
af solvinden,

260
00:18:10.040 --> 00:18:14.600
disse højenergipartikler, som solen
konstant bombarderer os med.

261
00:18:14.800 --> 00:18:17.880
Og dette skjold er virkelig vigtigt for os
og for vores beskyttelse.

262
00:18:18.680 --> 00:18:21.920
Jordens magnetiske hovedfelt
ændrer sig med tiden, og det svækkes

263
00:18:22.320 --> 00:18:26.080
med en faktor på, lad os sige, ti, 15 procent
eller deromkring i løbet af de sidste 200 år.

264
00:18:26.520 --> 00:18:29.440
Og hvad er det egentlig, der foregår i den ydre

265
00:18:29.440 --> 00:18:33.120
planetens ydre kerne
er det, vi virkelig prøver at finde ud af.

266
00:18:33.320 --> 00:18:35.000
Magnetometerpakken om bord på swarm.

267
00:18:35.000 --> 00:18:38.480
Den måler størrelsen og også retningen
retningen af Jordens magnetfelt,

268
00:18:39.200 --> 00:18:42.240
og det gør den to steder.

269
00:18:42.360 --> 00:18:45.680
For det første har den et instrument
på spidsen af bommen

270
00:18:45.680 --> 00:18:47.400
og et andet instrument
halvvejs nede ad bommen.

271
00:18:47.400 --> 00:18:49.800
Og sammen
giver de alle disse præcise oplysninger

272
00:18:49.800 --> 00:18:52.920
som vi havde brug for til at dechifrere hemmelighederne
af Jordens

273
00:18:52.920 --> 00:19:02.400
magnetfelt.

274
00:19:02.400 --> 00:19:03.720
ISA er nu ved at udvikle

275
00:19:03.720 --> 00:19:08.200
en ny familie af missioner kaldet Sentinels
som en del af deres Copernicus-program.

276
00:19:10.080 --> 00:19:11.920
Det er ikke tilstrækkeligt

277
00:19:11.920 --> 00:19:15.320
at overvåge udviklingen af iskappen

278
00:19:15.320 --> 00:19:19.120
eller at overvåge stigningen i havniveauet
i fem år og så stoppe.

279
00:19:19.600 --> 00:19:24.320
Vi er virkelig nødt til at overvåge alle disse ting
over en meget lang tidsperiode.

280
00:19:24.520 --> 00:19:26.600
Og det er det, Copernicus vil bidrage med.

281
00:19:26.600 --> 00:19:29.400
Det vil skabe en langsigtet ramme

282
00:19:29.760 --> 00:19:33.480
for kontinuerlig
overvågning af vores miljø.

283
00:19:33.960 --> 00:19:36.920
Sentinel One er den første af en
mission med to satellitter

284
00:19:36.920 --> 00:19:41.520
der vil scanne land og hav
ved hjælp af avanceret radar til at levere billeder.

285
00:19:41.760 --> 00:19:44.080
Uanset om.

286
00:19:44.080 --> 00:19:46.320
Copernicus er det mest ambitiøse

287
00:19:46.560 --> 00:19:49.680
jordobservationsprogram til dato,

288
00:19:49.680 --> 00:19:54.360
er Den Europæiske Rumorganisation
ved at sammensætte seks familier af vagtposter

289
00:19:54.880 --> 00:19:57.680
der vil tage sig af målene
for Copernicus-programmet.

290
00:19:58.160 --> 00:20:03.800
Overvågning af landjorden,
havmiljøet, atmosfæren,

291
00:20:04.200 --> 00:20:07.080
klimaforandringer,
og give et hurtigt svar

292
00:20:07.200 --> 00:20:09.960
på sikkerhed og nødsituationer.

293
00:20:10.200 --> 00:20:12.800
I alt,
vil der være seks Sentinel-missioner,

294
00:20:13.080 --> 00:20:16.680
hvert par af satellitter
dedikeret til specifikke observationer.

295
00:20:17.840 --> 00:20:20.440
Hver sentinel har en specifik opgave.

296
00:20:20.840 --> 00:20:26.000
Sentinel 1 er mere specifikt skræddersyet
til nødberedskab.

297
00:20:26.480 --> 00:20:30.320
Sentinel
to er fokuseret på overvågning af landet.

298
00:20:30.960 --> 00:20:34.000
Sentinel tre, sammen med
med Sentinel seks,

299
00:20:34.440 --> 00:20:38.040
er fokuseret på overvågning af havet
og farvande.

300
00:20:38.440 --> 00:20:42.600
Sentinel fire sammen med Sentinel fem,
specielt skræddersyet

301
00:20:42.600 --> 00:20:47.280
til overvågning af atmosfæren.

302
00:20:47.280 --> 00:20:50.240
Den internationale rumstation
er også vært for flere

303
00:20:50.280 --> 00:20:59.240
klimasensorer.

304
00:21:00.360 --> 00:21:04.720
I øjeblikket er cancer cloud aerosol
transportsystem er monteret på

305
00:21:04.720 --> 00:21:10.280
det japanske eksperimentmodul ved hjælp af lys
detektion og arrangering af LIDAR-system.

306
00:21:10.520 --> 00:21:13.120
Det detekterer og måler forurening, støv,

307
00:21:13.320 --> 00:21:17.840
røg
og andre aerosoler i atmosfæren.

308
00:21:18.280 --> 00:21:21.440
Nasser vil installere
et andet instrument, rapid scat,

309
00:21:21.680 --> 00:21:24.640
på enden af rumstationens
Columbus-modul i år.

310
00:21:25.320 --> 00:21:28.360
Det vil måle havoverfladens
vindhastighed og -retning

311
00:21:28.720 --> 00:21:33.440
og hjælpe med at forbedre
prognoser og orkanvarsler.

312
00:21:34.600 --> 00:21:36.960
Carbon Observatory var NASA's første satellit i kredsløb

313
00:21:36.960 --> 00:21:40.680
første satellit dedikeret til sporing af
af kulstof i atmosfæren.

314
00:21:40.960 --> 00:21:44.040
Hvordan det genoptages i biomassen.
og hvor.

315
00:21:44.760 --> 00:21:47.280
Desværre har en mislykket opsendelse

316
00:21:47.280 --> 00:21:52.520
projektet til at blive udsat.

317
00:21:52.520 --> 00:21:53.400
Men vi har brug for det.

318
00:21:53.400 --> 00:21:58.040
Målinger, som rumfartøjer som OCO
vil foretage for at forstå

319
00:21:58.080 --> 00:22:01.520
de processer
der styrer hastigheden af opbygningen af kuldioxid

320
00:22:01.520 --> 00:22:03.000
dioxid i vores atmosfære

321
00:22:03.000 --> 00:22:05.280
så vi kan forstå
hvordan den vil ændre sig i fremtiden.

322
00:22:06.240 --> 00:22:09.280
Andre projekter i gang
omfatter Atmospheric

323
00:22:09.280 --> 00:22:12.440
Dynamiske Mission
Aeolus, med sin kraftige UV-laser,

324
00:22:12.640 --> 00:22:16.040
som vil måle vindhastigheden,
luftfugtighed og støvpartikler

325
00:22:16.280 --> 00:22:20.440
for at fremme vores forståelse
af atmosfærisk dynamik.

326
00:22:21.080 --> 00:22:24.240
Sundhedsvæsenet vil studere
hvordan jorden reflekterer og indfanger varme.

327
00:22:25.840 --> 00:22:28.720
Biomasse vil studere
tilstanden af Jordens skove.

328
00:22:30.160 --> 00:22:32.800
NASA's Clarion-satellit vil måle
hændelser

329
00:22:32.800 --> 00:22:35.440
solindstråling
og Jordens energibudget

330
00:22:37.000 --> 00:22:41.240
smart, jordens fugtighed aktiv,
passiv er en satellitmission til Jorden

331
00:22:41.520 --> 00:22:45.760
designet til at måle og matche jordens
fugtighed og fryse-tø tilstand

332
00:22:45.960 --> 00:22:48.840
for bedre at forstå
af jordens vand-, kulstof

333
00:22:48.840 --> 00:22:52.040
og energikredsløb.

334
00:22:52.240 --> 00:22:55.800
Den række af satellitter, der nu er i kredsløb
og som er planlagt til den nærmeste fremtid

335
00:22:56.200 --> 00:23:00.440
vil være i stand til at kigge ind under skyerne,
vegetation og andre overfladetræk,

336
00:23:00.920 --> 00:23:04.200
overvåge vand, saltholdighed, temperatur
og energistrømme,

337
00:23:04.680 --> 00:23:07.880
kortlægge havstrømme
og ændringer i iskapper.

338
00:23:09.360 --> 00:23:13.160
Alle disse data er med til at forbedre
vores forståelse af klimaforandringerne

339
00:23:13.480 --> 00:23:17.520
og hjælper også i praktisk forstand
med overvågning af oversvømmelser og tørke.

340
00:23:17.920 --> 00:23:19.920
Advarsler om orkaner og cykloner.

341
00:23:19.920 --> 00:23:22.600
Forståelse af ændringer i tilgængeligt vand.

342
00:23:22.600 --> 00:23:23.720
Fødevareproduktion.

343
00:23:23.720 --> 00:23:26.520
Og de andre samfundsmæssige konsekvenser af klima

344
00:23:26.520 --> 00:23:59.200
forandringer.