WEBVTT

1
00:00:03.570 --> 00:00:04.571
Det nådesløse

2
00:00:04.571 --> 00:00:08.808
vilde, hjerteløse syder

3
00:00:10.410 --> 00:00:12.312
når naturen slipper hende løs.

4
00:00:12.312 --> 00:00:13.146
Fedt.

5
00:00:13.747 --> 00:00:15.849
Kan du undslippe?

6
00:00:16.149 --> 00:00:19.085
Kunne du overleve?

7
00:00:19.085 --> 00:00:20.754
Dette er de sande historier

8
00:00:20.754 --> 00:00:23.656
om friluftsmennesker, der konfronteres med døden.

9
00:00:24.391 --> 00:00:27.694
Bevæbnet med råt mod og en vilje til at leve,

10
00:00:28.561 --> 00:00:30.597
er det dem, der slår oddsene

11
00:00:32.098 --> 00:00:38.071
og vender tilbage fra deres egen kamp
for at overleve.

12
00:00:38.071 --> 00:00:42.575
Far-søn-eventyrere vandrer dybt
i Alaskas forræderiske vildmark.

13
00:00:42.575 --> 00:00:45.879
Klippeområder ser ret risikable ud.

14
00:00:46.379 --> 00:00:49.482
De følger det barske spor
af de hvidklædte, kedelige får.

15
00:00:50.050 --> 00:00:53.253
Før jagten er forbi,
vil en mand være vidne til

16
00:00:53.253 --> 00:00:56.856
sin søn vindmølle hjælpeløst
gennem luften fra en klippe.

17
00:00:57.624 --> 00:01:01.327
Jeg er heller ikke sikker på, at han vil være skipper.

18
00:01:01.327 --> 00:01:02.128
Hjælper med at fortælle mig.

19
00:01:02.128 --> 00:01:05.432
At vi har en alvorlig situation og.

20
00:01:05.432 --> 00:01:09.936
Den mand vil lære de ydre grænser
for styrke, udholdenhed og engagement

21
00:01:10.170 --> 00:01:13.640
som en far er i stand til.

22
00:01:14.007 --> 00:01:18.678
Den spektakulære vildmark i Alaskas
bjerge, et ideelt sted

23
00:01:18.678 --> 00:01:23.450
for en jæger at passere fra vildmark
til vildmark, fra et sted til et andet.

24
00:01:23.583 --> 00:01:25.452
Med John Muirs ord.

25
00:01:25.452 --> 00:01:28.354
Men de høje steder er forbundet med ekstrem
risiko.

26
00:01:28.988 --> 00:01:31.891
Et fejltrin, en isflage
eller en glidende sten

27
00:01:32.425 --> 00:01:37.030
kan slynge en jæger
ned på bunden af en kløft.

28
00:01:37.697 --> 00:01:42.302
Han voksede op som jæger i Texas,
var Rick Collins for 30 år siden villig

29
00:01:42.569 --> 00:01:46.272
at acceptere risiciene i Alaska
for dets betagende vilde områder.

30
00:01:46.606 --> 00:01:49.142
To gange
dobbelt så store som i hans hjemstat.

31
00:01:50.343 --> 00:01:54.114
Jeg flyttede til Alaska i 1983

32
00:01:54.848 --> 00:01:58.051
og har boet der i flere år
og jeg er ikke blevet træt af det endnu.

33
00:01:58.318 --> 00:02:00.520
Og jeg kom på grund af friluftslivet.

34
00:02:00.920 --> 00:02:03.123
Hovedsageligt jagt, men også fiskeri.

35
00:02:03.957 --> 00:02:06.593
Jeg kan godt lide vildmarkssituationer
at være i stand til

36
00:02:06.593 --> 00:02:08.962
at komme væk fra jorden.

37
00:02:10.296 --> 00:02:11.598
I år, Jake.

38
00:02:11.598 --> 00:02:14.100
Jeg kom her mest for eventyrets skyld.

39
00:02:15.301 --> 00:02:17.670
18. august, 26,

40
00:02:18.271 --> 00:02:21.841
Collins og hans 22-årige søn, Jake,
hans primære jagt

41
00:02:21.841 --> 00:02:25.778
jagtpartner, af sted til deres foretrukne
fårejagtområde.

42
00:02:25.778 --> 00:02:28.348
De stejle
klipper i Wrangell-bjergene.

43
00:02:29.883 --> 00:02:32.018
At komme til det kedelige fåreområde

44
00:02:32.018 --> 00:02:34.654
starter med en seks timers køretur
på tværs af staten

45
00:02:34.988 --> 00:02:40.293
fra deres hjem i Wasilla,

46
00:02:40.293 --> 00:02:43.863
derefter en lang tur på ATV'er, et mudret fire

47
00:02:43.863 --> 00:02:46.232
fire og fire spor i sensommeren og efteråret.

48
00:02:47.734 --> 00:02:50.837
Vi begyndte at løbe ind i mudrede forhold,

49
00:02:51.104 --> 00:02:53.673
Vi havde svært ved at finde vej gennem moser.

50
00:02:54.507 --> 00:02:57.977
Vi vidste tidligt, at vi ville komme til at
overnatte et sted på sporet.

51
00:03:04.751 --> 00:03:06.186
For at blive dækket til.

52
00:03:06.186 --> 00:03:10.056
Når de er nødt til at forlade deres ATV'er,
skjuler de dem for at forhindre bjørne

53
00:03:10.056 --> 00:03:11.658
fra at ødelægge dem.

54
00:03:11.658 --> 00:03:15.528
Den anden tankegang på dette tidspunkt er
at tingene går godt.

55
00:03:15.828 --> 00:03:19.132
Vi var overbeviste om, at vores tillid
på, at vi ville være i stand til

56
00:03:19.132 --> 00:03:20.233
finde får.

57
00:03:20.233 --> 00:03:23.603
Et par timer efter dagslys,
som her kan komme klokken to

58
00:03:23.603 --> 00:03:25.171
eller tre om morgenen,

59
00:03:25.171 --> 00:03:28.408
er de to ude af deres lejr
og begynder at se får

60
00:03:28.975 --> 00:03:31.377
og at finde et sted
hvor de kan sætte deres kikkertsigte op

61
00:03:31.578 --> 00:03:33.913
for at kigge på de fjerne skråninger og højderygge.

62
00:03:34.914 --> 00:03:37.350
Åh ja, der er et.

63
00:03:37.350 --> 00:03:39.752
Vi overbeviste os selv om, at der var

64
00:03:39.752 --> 00:03:44.057
nogle små væddere i gruppen,
selvom de var ret højt oppe på bjerget.

65
00:03:44.390 --> 00:03:46.292
De to spotter fårene.

66
00:03:46.292 --> 00:03:48.928
Men ikke de trofæer, de havde håbet på.

67
00:03:48.928 --> 00:03:52.832
Men unge Jake er klar til at nøjes
med noget, der i det mindste kvalificerer sig

68
00:03:52.832 --> 00:03:55.902
som en lovlig vædder
og vil gå efter en.

69
00:03:56.536 --> 00:03:59.205
Og Collins mener, at det kan han lige så godt.

70
00:03:59.505 --> 00:04:02.508
Så jeg sagde: Nå, det er
det er sent nok på dagen

71
00:04:02.909 --> 00:04:07.180
nu hvor vi er de får,
ellers er jeg sikker på, at jeg ikke kan nå derop.

72
00:04:07.180 --> 00:04:11.117
Jeg er tilbage, når det bliver mørkt.
så hent et af fårene,

73
00:04:11.718 --> 00:04:15.588
bliver jeg hernede ved bækken
og bare overvåge dig

74
00:04:15.588 --> 00:04:18.358
gennem kikkertsigtet, når du går op.

75
00:04:18.591 --> 00:04:19.859
Collins Briller, sønnike.

76
00:04:19.859 --> 00:04:21.561
Jake med sin kikkert

77
00:04:21.561 --> 00:04:24.797
mens den unge mand tager den stejle stigning
for at komme i nærheden af fårene.

78
00:04:25.531 --> 00:04:29.902
Collins har tillid til sin søns
evner, men ønsker at holde øje med ham

79
00:04:29.902 --> 00:04:30.803
for en sikkerheds skyld.

80
00:04:32.238 --> 00:04:32.438
Vi kan se

81
00:04:32.438 --> 00:04:38.111
fortælle fra dalbunden, at klippeområderne
områder langs bunden af denne højderyg

82
00:04:38.111 --> 00:04:44.050
hvor man prøver at komme op fra buen
ser ret store og risikable ud.

83
00:04:44.250 --> 00:04:49.389
Men på den afstand kan man selvfølgelig ikke se
klar indikation af, hvor stejle de var.

84
00:04:49.989 --> 00:04:52.659
Og da han så begyndte at klatre,
kunne jeg se på

85
00:04:52.659 --> 00:04:55.561
at han var nødt til at bruge begge hænder

86
00:04:56.129 --> 00:05:00.066
og lave et par baglæns spor
og forsøge at gå fire runder

87
00:05:00.066 --> 00:05:03.403
på vej op,
at det var et lidt mere stejlt land.

88
00:05:03.403 --> 00:05:07.674
end jeg havde forventet,
så jeg kunne se, at det var ret hårdt.

89
00:05:07.674 --> 00:05:10.643
Jeg rejste mig og var glad for.
at jeg ikke skulle op for det.

90
00:05:10.677 --> 00:05:12.245
Mens Collins ser på,

91
00:05:12.245 --> 00:05:15.548
ser Jake ud til at have opdaget noget
uden for Collins' synsfelt,

92
00:05:16.049 --> 00:05:19.085
og det ser ud til, at han måske bevæger sig
i position til et skud.

93
00:05:19.652 --> 00:05:21.254
Jeg så ham stoppe.

94
00:05:21.254 --> 00:05:25.758
Jeg så ham kigge i den retning,
og jeg kunne ikke se nogen dyr derovre.

95
00:05:25.758 --> 00:05:29.329
Men så begyndte han at bevæge sig over
til kanten af højderyggen.

96
00:05:30.063 --> 00:05:32.165
Og så så jeg ham gøre sit gevær klar.

97
00:05:32.165 --> 00:05:35.301
Så jeg tænkte, at der tydeligvis var
nogle får derovre

98
00:05:35.335 --> 00:05:38.237
som så mere attraktive ud for ham
end dem, vi havde set før.

99
00:05:38.571 --> 00:05:43.343
Og så skød han til sidst.

100
00:05:43.343 --> 00:05:44.877
Da han skød, ja.

101
00:05:44.877 --> 00:05:48.081
Jeg så et får falde af

102
00:05:48.514 --> 00:05:52.085
længere til venstre på den anden side af kløften.

103
00:05:52.085 --> 00:05:54.587
Så jeg vidste, at han havde fået et får.

104
00:05:55.188 --> 00:05:59.392
Jeg så ham rejse sig og holde armene
over hovedet, som om, ja, jeg fik et.

105
00:06:00.493 --> 00:06:02.595
Jeg rejste mig.

106
00:06:02.762 --> 00:06:05.264
Det har været en succesfuld jagt for Jake,

107
00:06:05.264 --> 00:06:07.500
men den fulde fejring må vente.

108
00:06:07.767 --> 00:06:11.571
indtil han finder en vej ned til RAM'en
og derefter pakker den ud.

109
00:06:11.804 --> 00:06:16.175
Alaskas strenge jagtregler
regler kræver, at alt spiseligt kød

110
00:06:16.442 --> 00:06:19.445
skal hentes
fra marken til menneskeføde.

111
00:06:19.779 --> 00:06:23.583
Så begyndte han at gå op
og ned ad kanten

112
00:06:23.583 --> 00:06:28.054
af dette klippeområde fra denne højderyg
på udkig efter en vej ned.

113
00:06:28.087 --> 00:06:31.090
Collins bliver urolig
mens han ser sin søn,

114
00:06:31.090 --> 00:06:34.794
der forsøger at finde en sikker vej ned
kløftens forræderiske skrænter

115
00:06:34.927 --> 00:06:35.962
til fårene.

116
00:06:35.962 --> 00:06:39.265
Jeg begyndte at blive bekymret over det
fordi jeg kunne se, at der ikke var

117
00:06:40.933 --> 00:06:42.702
ingen klar vej ned for ham.

118
00:06:42.702 --> 00:06:45.338
Jeg tænkte, at han måske overvejede

119
00:06:45.338 --> 00:06:47.106
gøre noget ret drastisk.

120
00:06:47.106 --> 00:06:50.943
Og så ser jeg ham sætte sig på hug og tydeligvis indtage en holdning, som om han vil springe.

121
00:06:52.278 --> 00:06:54.180
Så bliver jeg virkelig bekymret.

122
00:06:54.180 --> 00:06:57.350
Så ser jeg ham
vende sig om mod bjerget

123
00:06:57.350 --> 00:07:05.825
og så gribe fat i afsatsen.

124
00:07:07.427 --> 00:07:10.596
Hans hænder glider af kanten.
og han falder bagover

125
00:07:11.497 --> 00:07:15.334
og forsvinder ud af mit synsfelt.

126
00:07:18.271 --> 00:07:19.338
Erkendelsen kom

127
00:07:19.338 --> 00:07:22.842
ret pludseligt
og vi har en alvorlig situation.

128
00:07:22.842 --> 00:07:25.011
Jeg ved ikke hvor alvorlig, men det har jeg.

129
00:07:25.011 --> 00:07:26.012
For at komme til det.

130
00:07:26.012 --> 00:07:29.248
Jake Collins er faldet,
og nu må hans far

131
00:07:29.248 --> 00:07:32.084
må trække
på et helt livs udendørs erfaring

132
00:07:32.418 --> 00:07:35.922
og den blotte kraft af hans
vilje til at redde sin søn

133
00:07:38.691 --> 00:07:40.092
på jagt på egen hånd.

134
00:07:40.092 --> 00:07:44.630
Dybt inde i Alaskas Wrangell-bjerge,
har far Rick Collins set sin søn

135
00:07:44.630 --> 00:07:47.667
Jake styrte ud over en klippe og ned i en kløft.

136
00:07:48.534 --> 00:07:50.770
Nu må Rick Collins finde en måde

137
00:07:50.770 --> 00:07:54.106
at tøjle sin rædsel
og koncentrere sig om sin søn.

138
00:07:55.141 --> 00:07:55.908
Collins tager

139
00:07:55.908 --> 00:07:58.845
sig sammen
med tre timer til mørkets frembrud.

140
00:07:59.045 --> 00:08:03.483
Han er nødt til at pakke redningsudstyr
og klatre op for at høre om sin søns skæbne.

141
00:08:03.850 --> 00:08:05.918
Ja, jeg ved det godt. Det kommer til at
Det kommer til at tage mig et stykke tid at komme derhen.

142
00:08:05.918 --> 00:08:07.653
Jeg har ikke set ham.

143
00:08:07.653 --> 00:08:10.456
Jeg har kun min fantasi til

144
00:08:11.491 --> 00:08:14.160
til at tænke over, hvilken tilstand han er i.

145
00:08:14.727 --> 00:08:16.262
Jeg ved ikke, om han har brækkede ben.

146
00:08:16.262 --> 00:08:20.733
Brækkede arme, om han er ved bevidsthed.
om han bløder, og om han ikke gør.

147
00:08:21.067 --> 00:08:22.101
Det kan jeg ikke vide.

148
00:08:22.101 --> 00:08:25.238
Jeg tog bare, hvad jeg kunne
og startede i den retning.

149
00:08:25.538 --> 00:08:28.107
Collins
er uden for rækkevidde af noget mobilsignal.

150
00:08:28.441 --> 00:08:31.410
Han har ingen satellittelefon eller radio
at ringe ud på.

151
00:08:32.111 --> 00:08:36.782
En mere alvorlig hindring er hans alder
da han er nødt til at køre sine 53 år

152
00:08:36.782 --> 00:08:40.686
gamle ben til at bære ham op
op ad pisterne i topfart.

153
00:08:41.420 --> 00:08:43.556
Cirka hvert 15. til 30. minut.

154
00:08:43.589 --> 00:08:49.562
Jeg var nødt til at stoppe for at hvile, og hver gang
hver gang jeg stoppede, begyndte jeg bare at råbe.

155
00:08:50.596 --> 00:08:52.164
Jake, jeg er på vej derop.

156
00:08:52.164 --> 00:08:57.036
bare i tilfælde af, at han var i en position.
hvor han kunne høre mig.

157
00:08:57.470 --> 00:09:00.206
Terrænet
bliver kun stejlere og mere uvejsomt,

158
00:09:00.773 --> 00:09:04.143
men det sværeste og mest ildevarslende
er stilheden.

159
00:09:04.844 --> 00:09:08.481
Collins får ingen svar
på hans gentagne råb til sin søn.

160
00:09:09.181 --> 00:09:13.419
Min tankegang
er, at hvis jeg kommer tæt på ham,

161
00:09:14.120 --> 00:09:15.621
hører han mig nok ikke.

162
00:09:15.621 --> 00:09:18.391
Og hvis han ikke hører mig,
er det nok, fordi han ikke er ved bevidsthed.

163
00:09:18.824 --> 00:09:20.426
Collins presser på.

164
00:09:20.426 --> 00:09:22.261
Ben og lunger brænder.

165
00:09:22.261 --> 00:09:26.999
Og så, uden advarsel,
at hans søn ligger ubevægelig.

166
00:09:28.467 --> 00:09:31.404
Collins kaster sig ned i kløften
for at nå Jake.

167
00:09:31.938 --> 00:09:34.040
Da jeg kom hen til ham,

168
00:09:34.073 --> 00:09:35.508
var han tydeligvis ikke ved bevidsthed.

169
00:09:35.508 --> 00:09:39.512
Jeg talte til ham de sidste fem meter
mens jeg nærmede mig ham.

170
00:09:40.112 --> 00:09:42.582
Jeg tog fat i hans skulder

171
00:09:42.915 --> 00:09:47.219
og jeg sagde igen, Jake, er du...
kan du høre mig?

172
00:09:47.853 --> 00:09:52.224
Og han åbnede øjnene
og han kiggede op på mig.

173
00:09:52.224 --> 00:09:57.964
men jeg kunne se, at der var et tomt blik,
ingen genkendelse i hans øjne.

174
00:09:58.531 --> 00:10:03.436
Og han lukkede bare øjnene og gik tilbage
til fuldstændig passivitet.

175
00:10:03.436 --> 00:10:06.505
Greg laver en hurtig undersøgelse
og kan ikke mærke nogen brækkede

176
00:10:06.505 --> 00:10:09.442
knogler, men Jakes hoved er fuld af snitsår.

177
00:10:09.976 --> 00:10:11.344
Jake, kan du tale med mig?

178
00:10:11.344 --> 00:10:12.345
Collins overvejer

179
00:10:12.345 --> 00:10:16.515
at bære Jake ud, men ved
at det er umuligt i dette terræn.

180
00:10:17.650 --> 00:10:18.150
Min næste

181
00:10:18.150 --> 00:10:22.355
mulighed er, om jeg skal gå til lejren...
og gå derned og komme tilbage?

182
00:10:22.388 --> 00:10:24.090
Jeg ved, at det kommer til at tage mig to timer,

183
00:10:24.090 --> 00:10:26.792
mindst.
fordi det tog mig en time at komme derhen.

184
00:10:27.193 --> 00:10:30.796
Jeg tror ikke, det er en god idé.
for jeg er ikke sikker på

185
00:10:30.796 --> 00:10:35.401
at han vil trække vejret
i længere tid, og slet ikke i to timer.

186
00:10:36.235 --> 00:10:40.706
Så jeg beslutter, at okay, jeg vil bare
blive hos ham med det, jeg har.

187
00:10:40.906 --> 00:10:43.476
Og det, han har, er noget faldskærmstøj.

188
00:10:43.809 --> 00:10:46.412
til at lave et nødly
til ham og hans søn.

189
00:10:46.912 --> 00:10:49.749
Så jeg havde det med mig.
som jeg vidste, jeg kunne dække os med.

190
00:10:50.216 --> 00:10:52.551
Jeg følte, at han var på ret køl
godt nok til at

191
00:10:53.619 --> 00:10:56.589
at det var en god måde
for os at tilbringe den første nat

192
00:10:56.589 --> 00:10:58.591
og jeg kunne sørge for, at han trak vejret.

193
00:10:58.591 --> 00:11:02.795
Collins lægger sig for natten ved siden af
Jake under faldskærmsdugen,

194
00:11:03.329 --> 00:11:08.467
deler sin kropsvarme og sørger for
at hans bevidstløse søn fortsætter med at trække vejret.

195
00:11:08.934 --> 00:11:12.104
Collins er nødt til at kæmpe
mod den isnende, kolde vind hele natten.

196
00:11:12.571 --> 00:11:16.409
Men i de sene timer tager tingene
tager tingene en endnu mere kølig drejning.

197
00:11:17.076 --> 00:11:19.245
Engang efter midnat

198
00:11:19.512 --> 00:11:22.415
begyndte han at få anfald, hvor han

199
00:11:23.549 --> 00:11:24.383
begynde at

200
00:11:24.483 --> 00:11:28.087
forsvare sig og
han begyndte endda at sparke benene op.

201
00:11:28.888 --> 00:11:31.390
De varede kun omkring et minut

202
00:11:31.390 --> 00:11:34.326
og så fortsætte i alt

203
00:11:34.326 --> 00:11:38.531
fra 15 minutter til en halv time
før han fik en ny.

204
00:11:38.531 --> 00:11:41.333
Og sådan fortsatte det i et par timer,

205
00:11:41.367 --> 00:11:45.204
Jeg vil sige, at ved 3-4-tiden om morgenen
var de stoppet.

206
00:11:45.738 --> 00:11:48.874
Søvn er umuligt for Collins.
mens han overvåger

207
00:11:48.874 --> 00:11:51.711
Jakes tilstand og ligger ved siden af sin søn.

208
00:11:51.977 --> 00:11:54.080
Han gennemgår redningsmulighederne.

209
00:11:54.780 --> 00:11:57.049
Så jeg tænker bare frem og tilbage
om jeg skal

210
00:11:57.049 --> 00:11:58.150
efterlade ham i morgen tidlig

211
00:11:58.150 --> 00:12:02.521
eller om jeg skal blive til et tidspunkt.
når jeg ved, at jeg er nødt til at gå.

212
00:12:02.521 --> 00:12:06.492
Han var ikke holdt op med at trække vejret
i løbet af natten, så det er

213
00:12:07.293 --> 00:12:10.529
bekræfter mig yderligere i
at så snart det bliver dagslys, bliver jeg

214
00:12:10.529 --> 00:12:14.767
bliver nødt til at dække ham til så godt
Jeg kan og gå finde hjælp

215
00:12:15.000 --> 00:12:18.738
for ingen vil
finde os, hvor vi er.

216
00:12:21.741 --> 00:12:22.508
Rick bygger en

217
00:12:22.508 --> 00:12:25.277
klippevæg for at beskytte Jake
fra tumlende murbrokker

218
00:12:25.511 --> 00:12:28.748
og dækker hans øjne
for at beskytte sig mod ådselædende fugle.

219
00:12:29.749 --> 00:12:31.884
Collins har gjort alt, hvad han kunne.

220
00:12:32.418 --> 00:12:36.222
Nu må han forlade sin søn,
selv om det kun er midlertidigt.

221
00:12:36.622 --> 00:12:44.830
Hvis Jakes liv skal reddes.

222
00:12:46.632 --> 00:12:50.536
Rick Collins jubler over synet
af sin søn Jake, der tager et dobbeltark.

223
00:12:50.536 --> 00:12:51.337
Wham!

224
00:12:51.337 --> 00:12:55.107
Da scenen skifter til rædsel
da han ser sin søn falde

225
00:12:55.107 --> 00:12:57.443
hjælpeløst ned i en dyb kløft,

226
00:12:58.711 --> 00:13:01.380
efter at være blevet hos en bevidstløs Jake
gennem den kølige

227
00:13:01.380 --> 00:13:04.750
kolde Alaska-nat, mens den sårede dreng
anfald.

228
00:13:05.384 --> 00:13:07.653
Collins træffer den pinefulde beslutning

229
00:13:07.853 --> 00:13:10.623
at forlade sin søn for at hente hjælp.

230
00:13:11.357 --> 00:13:13.793
Som du kan forestille dig, er det en stor beslutning

231
00:13:13.793 --> 00:13:18.564
for mig faktisk at vende ryggen til
ham og begynde at gå væk.

232
00:13:19.632 --> 00:13:21.433
Det var en meget svær ting at gøre.

233
00:13:21.433 --> 00:13:23.502
Jeg vidste, at det var det rigtige at gøre.

234
00:13:23.536 --> 00:13:27.039
Jeg var overbevist om, at jeg var nødt til at forlade ham,
men det tog mig,

235
00:13:27.039 --> 00:13:30.810
tror jeg, tre forsøg
at vende mig om, før

236
00:13:31.243 --> 00:13:34.380
jeg faktisk fik mig selv til
til at blive ved med at gå væk fra det.

237
00:13:34.547 --> 00:13:37.016
Rick Collins
har ikke tid til at se tilbage på Jake.

238
00:13:37.449 --> 00:13:41.854
Han er nødt til at gå så hurtigt, som hans ben
kan bære ham tilbage til deres rumlejr,

239
00:13:42.188 --> 00:13:46.892
og så videre til ATV'erne i det desperate håb
om at finde hjælp til sin søn.

240
00:13:47.626 --> 00:13:50.162
En time senere
når han deres Spike-lejr.

241
00:13:50.663 --> 00:13:54.767
Så er der to timer mere til ATV'erne.

242
00:13:54.767 --> 00:14:00.539
Men Thor-stien er en sump af mudder og skidt.
af mudder og skidt, og Collins er nødt til at hive

243
00:14:00.539 --> 00:14:04.543
og trække den fire gange fire ud af
insekthullerne, når den sidder fast.

244
00:14:05.544 --> 00:14:06.812
Og sidder fast

245
00:14:08.013 --> 00:14:09.415
og 12 gange

246
00:14:09.415 --> 00:14:12.218
hvor jeg var nødt til at stige af
firehjulstrækkeren.

247
00:14:12.818 --> 00:14:16.322
Så kan du se, at spillet eller mig

248
00:14:16.322 --> 00:14:20.793
der trækker riggen fremad,
stod ud til siden og brugte

249
00:14:20.793 --> 00:14:24.296
både motorkraften og mig til at trække i den
til at få den ud af mudderet.

250
00:14:24.563 --> 00:14:26.966
Endelig når Collins frem til sin lastbil.

251
00:14:27.333 --> 00:14:30.603
Han har valget mellem en kort tur
til en isoleret rangerstation

252
00:14:30.870 --> 00:14:32.771
eller en længere tur til et område.

253
00:14:32.771 --> 00:14:35.341
Han kan huske, at han har set udlejningshytter.

254
00:14:35.341 --> 00:14:40.045
Og jeg besluttede at tage chancen
og gå efter det, jeg var relativt sikker på.

255
00:14:40.312 --> 00:14:43.549
Der vil være
en eller anden form for kommunikation ved en hytte, så

256
00:14:43.549 --> 00:14:49.455
Jeg går i den retning væk fra ranger
ranger-stationen, og inden for tre-fire kilometer

257
00:14:49.688 --> 00:14:54.526
kommer vi til at se en hytte forude
og en fritidshytte på venstre hånd.

258
00:14:55.261 --> 00:14:59.531
Så jeg kører ind i hytten og banker
på døren, og nogen åbner døren.

259
00:14:59.531 --> 00:15:00.266
Og jeg spørger

260
00:15:01.400 --> 00:15:03.969
om han ved, hvordan jeg kan komme

261
00:15:03.969 --> 00:15:08.007
i kontakt med alarmcentralen
og bede om en redning.

262
00:15:08.374 --> 00:15:12.344
Collins er en god samaritaner og kører ham tilbage
til et sted, hvor de kan få mobildækning.

263
00:15:12.578 --> 00:15:17.816
og de ringer til en Alaska State Trooper
i Glen Allen, 160 kilometer væk.

264
00:15:18.417 --> 00:15:22.021
Centralen gennemfører en hurtig
kæde af opkald, og en rednings

265
00:15:22.021 --> 00:15:23.722
redningshelikopter er i luften.

266
00:15:23.722 --> 00:15:29.361
Fra den sejeste National Guard Air Force
base i Anchorage i mere end 24 timer.

267
00:15:29.528 --> 00:15:33.165
Jake Collins har ligget bevidstløs
efter at være styrtet ud over en klippe.

268
00:15:33.799 --> 00:15:36.502
Nu er hans far ombord på redningshelikopteren,

269
00:15:36.902 --> 00:15:40.773
og spekulerer på, om de vil finde hans søn igen
før det er

270
00:15:40.773 --> 00:15:45.077
er for sent.

271
00:15:45.077 --> 00:15:49.048
I mere end 30
timer har Rick Collins rejst ad mudrede

272
00:15:49.048 --> 00:15:52.851
mudrede stier i jagten på hjælp
til sin bevidstløse søn.

273
00:15:53.152 --> 00:15:57.523
Nu er redningen blevet taktisk
da de flyver tilbage med helikopter i stærk vind

274
00:15:57.723 --> 00:16:01.560
for at forsøge at lokalisere kløften
hvor den faldne Jake Collins ligger.

275
00:16:01.860 --> 00:16:06.799
De gav mig et laserlys i hånden
og bad mig om at pege

276
00:16:06.832 --> 00:16:10.869
mod kløften,
som jeg genkendte som meget mere end det.

277
00:16:11.303 --> 00:16:14.740
Terrænet omkring
Jake er for hårdt til en kabelredning.

278
00:16:15.407 --> 00:16:17.843
Så Rick Collins
og det to mand store redningshold

279
00:16:18.143 --> 00:16:21.947
må springe ud af helikopteren
og nå Jake til fods.

280
00:16:22.414 --> 00:16:23.449
Så det gør de.

281
00:16:23.549 --> 00:16:27.786
Besluttede så, at de to para-jumpere
og jeg selv skulle

282
00:16:27.786 --> 00:16:32.358
skulle stige ud af helikopteren
og vandre tilbage til, hvor han var

283
00:16:34.026 --> 00:16:35.294
og bære ham ud

284
00:16:35.294 --> 00:16:38.664
til et sted
hvor han kunne blive hentet af kablet.

285
00:16:38.664 --> 00:16:39.498
Hejse.

286
00:16:39.732 --> 00:16:42.167
Collins er bekymret for, at en kritisk time
nu er

287
00:16:42.167 --> 00:16:44.236
er blevet føjet til redningsindsatsen
af hans søn.

288
00:16:45.204 --> 00:16:47.806
Collins presser sig op ad bakken, så hurtigt han kan,

289
00:16:48.907 --> 00:16:53.078
men heldigvis er en af para-jumperne
med ham, Red Reddington,

290
00:16:53.345 --> 00:16:56.982
afsted i topfart
og løber nu om kap med Collins op ad skråningen.

291
00:16:57.082 --> 00:16:59.418
Jeg tror bare, jeg hører ham. Over toppen.

292
00:16:59.518 --> 00:17:00.586
Det var Red.

293
00:17:00.586 --> 00:17:03.355
Han tog føringen og

294
00:17:03.355 --> 00:17:04.390
og fandt vej op.

295
00:17:04.390 --> 00:17:06.592
Og han var den første, der nåede Jake.

296
00:17:06.592 --> 00:17:10.763
Jeg hørte ham trække vejret mod presenningen.
faktisk før

297
00:17:10.963 --> 00:17:12.998
han kom hen, hvor man kunne se ham. Jake?

298
00:17:14.266 --> 00:17:16.602
Jake, kan du høre mig? Jake.

299
00:17:16.602 --> 00:17:21.273
Så jeg kom nok op til ham
omkring 15 minutter efter, at han kom til ham,

300
00:17:21.540 --> 00:17:27.212
og han var stadig i gang med
med at få en presenning revet væk og

301
00:17:28.981 --> 00:17:31.683
evaluere
hans tilstand, da vi kom derhen.

302
00:17:31.683 --> 00:17:34.053
Men jeg ved, at han stadig er i live.

303
00:17:34.653 --> 00:17:38.190
det var en stor lettelse
at høre, at han var i live.

304
00:17:38.190 --> 00:17:41.727
Og da jeg kom derop,
satte jeg mig bare ned ved Jake.

305
00:17:41.760 --> 00:17:44.763
mens de arbejdede på ham
og fortalte ham, at jeg var glad for, at han holdt ud.

306
00:17:45.230 --> 00:17:47.666
COLLINS Hans ord er til en bevidstløs.

307
00:17:47.666 --> 00:17:50.702
Jake Den unge mand
føles kold at røre ved,

308
00:17:50.936 --> 00:17:53.405
hans vejrtrækning er besværet og hans puls
svag.

309
00:17:53.705 --> 00:17:55.808
Alligevel er han i live.

310
00:17:55.808 --> 00:18:00.345
De tre mænd placerer ham på en kanvasbåre
og begynder at skynde sig ned ad skråningen

311
00:18:00.612 --> 00:18:04.383
tilbage til, hvor helikopteren kan nå dem.

312
00:18:04.383 --> 00:18:06.385
Anchorage, Lifeline 44.

313
00:18:06.385 --> 00:18:07.653
Kay 32.

314
00:18:07.653 --> 00:18:09.021
Vi er klar til kabel, tak.

315
00:18:09.021 --> 00:18:09.688
Sænk

316
00:18:11.757 --> 00:18:14.526
Yates
Fuld gas til Providence Medical Center

317
00:18:14.593 --> 00:18:19.398
i Anchorage.

318
00:18:19.398 --> 00:18:23.435
Jake er knap nok i live.
og han er faldet i koma.

319
00:18:24.403 --> 00:18:25.237
Det ser ikke...

320
00:18:25.237 --> 00:18:30.809
godt ud.

321
00:18:30.809 --> 00:18:31.944
Men så...

322
00:18:31.944 --> 00:18:34.580
20 dage efter Jake Collins' fald,

323
00:18:35.280 --> 00:18:37.483
et mirakel, vågner han op,

324
00:18:37.749 --> 00:18:40.686
åbner sine øjne og siger to ord.

325
00:18:41.286 --> 00:18:42.421
Hallo?

326
00:18:42.421 --> 00:18:46.291
Og mor,
Jeg vidste ikke, jeg var på hospitalet.

327
00:18:46.291 --> 00:18:48.460
Jeg vidste ikke, hvor jeg var.

328
00:18:48.460 --> 00:18:51.797
Og, øh, jeg tror

329
00:18:51.797 --> 00:18:56.735
Jeg ved ikke, om det var normalt eller forventet,

330
00:18:57.936 --> 00:19:03.142
men mine sanser lader ikke til at være i stand til
at være vågne på samme tid.

331
00:19:03.542 --> 00:19:05.444
Jeg har et par pletvise minder.

332
00:19:05.444 --> 00:19:08.380
Jeg kan ikke se noget,
men jeg kan høre folk tale til mig,

333
00:19:09.515 --> 00:19:11.283
så jeg ved ikke, om mine øjne var lukkede.

334
00:19:11.283 --> 00:19:14.753
Måske var min synssans
bare ikke fungeret endnu.

335
00:19:14.753 --> 00:19:16.021
Det ved jeg ikke.

336
00:19:16.388 --> 00:19:19.591
Jeg havde en traumatisk hjerneskade
fra ulykken.

337
00:19:19.591 --> 00:19:21.927
Og den del af min hjerne, der var

338
00:19:22.761 --> 00:19:25.230
mest påvirket, var ikke

339
00:19:26.431 --> 00:19:29.368
hvad jeg kaldte
som den akademiske side af min hjerne.

340
00:19:29.368 --> 00:19:32.971
Det var den motoriske del af min hjerne.
Jeg kunne ikke stå op

341
00:19:33.138 --> 00:19:35.240
fordi jeg ikke kunne kommunikere særlig godt.

342
00:19:35.240 --> 00:19:35.941
Det var...

343
00:19:38.277 --> 00:19:39.912
det var som at være en baby igen.

344
00:19:39.912 --> 00:19:43.048
Jeg var fuldstændig hjælpeløs.
Jeg var nødt til at genlære

345
00:19:43.048 --> 00:19:46.351
alle de funktioner
for at være et selvbærende individ.

346
00:19:46.652 --> 00:19:50.656
Og lægerne siger til Jake, at en fuld bedring
vil tage mere end ti år,

347
00:19:51.123 --> 00:19:53.358
men det er nu kun seks år senere.

348
00:19:53.358 --> 00:19:56.061
Han er gift og har en familie
og er lærer

349
00:19:56.061 --> 00:19:58.063
i sit hjem i Wasilla, Alaska.

350
00:19:59.565 --> 00:20:01.800
Han husker ikke meget fra hændelsen.

351
00:20:02.601 --> 00:20:05.103
Jake fortsætter med at gå på jagt, og han og

352
00:20:05.103 --> 00:20:07.873
hans far er vendt tilbage
til ulykkesstedet.

353
00:20:08.307 --> 00:20:11.910
Undskyldningen for, at jeg ville tilbage
var for at finde min riffel.

354
00:20:12.611 --> 00:20:16.515
Men jeg ville virkelig gerne tilbage
bare fordi jeg følte, at jeg ikke havde

355
00:20:17.683 --> 00:20:19.718
ikke havde afsluttet den jagttur.

356
00:20:20.252 --> 00:20:22.854
Det var en stor følelsesmæssig heling for mig
og min far

357
00:20:24.122 --> 00:20:27.793
at være tilbage på det samme sted for mig,
at være i stand til at genskabe

358
00:20:27.793 --> 00:20:32.064
præcis, hvor det var, fordi mine minder
af det sted var ikke gode.

359
00:20:32.664 --> 00:20:35.667
Jeg blev ret følelsesladet
over at gå tilbage til stedet

360
00:20:35.901 --> 00:20:38.971
og, du ved, det bragte
ubehagelige minder for.

361
00:20:38.971 --> 00:20:40.105
Ja, for mig at være der.

362
00:20:40.105 --> 00:20:42.441
Men på samme tid,

363
00:20:42.441 --> 00:20:45.544
tror jeg, det var godt for Jake

364
00:20:45.544 --> 00:20:48.714
at se stedet,

365
00:20:48.714 --> 00:20:50.582
for at få en afslutning på det,

366
00:20:50.582 --> 00:20:52.651
at sige, at det her er noget, der skete,

367
00:20:53.652 --> 00:20:56.488
begivenhederne er forbi.
og jeg kommer videre med mit liv.

368
00:20:56.488 --> 00:20:58.223
Tingene bliver bedre.

369
00:20:58.223 --> 00:21:02.661
Jake Collins
ved godt, at han skylder sin far sit liv.

370
00:21:03.362 --> 00:21:06.465
Jeg tror, min reaktion på min far er

371
00:21:07.032 --> 00:21:14.406
taknemmelighed.

372
00:21:14.406 --> 00:21:14.940
Jeg tror

373
00:21:20.145 --> 00:21:22.281
jeg er jeg er

374
00:21:22.581 --> 00:21:25.917
taknemmelig over for min far, at jeg er her.
og taknemmelig over for min familie, at

375
00:21:27.185 --> 00:21:29.588
for al den støtte
som de gav mig, for at jeg kunne være

376
00:21:30.789 --> 00:21:33.358
at jeg har den livskvalitet

377
00:21:33.358 --> 00:21:42.134
som jeg har nu.