WEBVTT

1
00:00:03.603 --> 00:00:06.940
Det nådesløse vilde

2
00:00:07.273 --> 00:00:10.276
det hjerteløse virker

3
00:00:10.443 --> 00:00:12.345
når naturen slipper hende løs.

4
00:00:12.345 --> 00:00:13.246
Fedt.

5
00:00:13.780 --> 00:00:15.882
Kan du undslippe?

6
00:00:16.182 --> 00:00:19.119
Kunne du overleve?

7
00:00:19.119 --> 00:00:20.787
Dette er de sande historier

8
00:00:20.787 --> 00:00:23.656
om friluftsmennesker, der konfronteres med døden.

9
00:00:24.424 --> 00:00:27.727
Bevæbnet med råt mod og en vilje til at leve,

10
00:00:28.561 --> 00:00:30.630
er det dem, der slår oddsene

11
00:00:32.132 --> 00:00:34.467
og vender tilbage fra deres egen kamp

12
00:00:34.567 --> 00:00:37.037
for at overleve.

13
00:00:39.305 --> 00:00:40.440
De bedste venner

14
00:00:40.440 --> 00:00:44.010
ude at fiske en dag, og så en katastrofe.

15
00:00:44.444 --> 00:00:46.413
Min så. Snart.

16
00:00:46.579 --> 00:00:48.281
Jeg er nødt til at komme af.
Den her ting er ved at gå ned.

17
00:00:48.281 --> 00:00:50.250
Den styrter ned i et vandigt helvede.

18
00:00:50.250 --> 00:00:52.252
Det er bare intenst koldt.

19
00:00:52.252 --> 00:00:54.521
De trodsede to dage i iskoldt vand.

20
00:00:54.721 --> 00:00:56.990
Det burde slå dem ihjel på få timer.

21
00:00:56.990 --> 00:00:58.525
Vi er nødt til at komme et sted hen.

22
00:00:58.525 --> 00:01:02.095
Hypotermi vil slå jer begge ihjel.

23
00:01:02.095 --> 00:01:04.064
Når kropstemperaturen styrtdykker.

24
00:01:04.064 --> 00:01:06.132
De står over for den ultimative beslutning.

25
00:01:06.132 --> 00:01:07.033
Kys din hud.

26
00:01:07.801 --> 00:01:09.936
Det var nok den sværeste beslutning.
jeg nogensinde havde truffet

27
00:01:09.936 --> 00:01:13.306
i mit liv.

28
00:01:13.306 --> 00:01:15.842
Måske kan vi
indhente nogle røde fisk.

29
00:01:16.976 --> 00:01:20.880
På den anden dag i foråret 2012.

30
00:01:21.848 --> 00:01:24.484
De bedste venner Ed Cohen og Ken Henderson

31
00:01:24.818 --> 00:01:29.022
afsted på to dages Texas
fiske på Ken Sport Fisher

32
00:01:29.956 --> 00:01:32.826
Deres venskab og vilje til at leve
vil snart blive testet

33
00:01:33.026 --> 00:01:36.729
af katastrofe og tragedie.

34
00:01:37.130 --> 00:01:39.966
Ed var den bedste ven
man nogensinde kunne have.

35
00:01:40.867 --> 00:01:45.138
Min kone kaldte ham altid bror,
mand, du ved, fordi hun er hun har

36
00:01:45.138 --> 00:01:49.509
kendt ham, du ved, i, tror jeg, omkring
15 år nu, lige så længe som hun har kendt mig.

37
00:01:50.243 --> 00:01:53.646
Det betød ikke noget, om de var på jagt,
fiskede, var på ferie,

38
00:01:54.981 --> 00:01:57.951
de satte sig bare op på motorcyklen
og kørte af sted.

39
00:01:58.218 --> 00:01:59.886
De var bare uadskillelige.

40
00:01:59.886 --> 00:02:02.722
Vi tog på jagtture til det sydlige Texas,

41
00:02:02.822 --> 00:02:07.794
fiskede i en sø med kildevæld,
og fangede tonsvis af store aborrer.

42
00:02:07.794 --> 00:02:09.996
Vi fangede og genudsatte.
Vi havde det bare sjovt.

43
00:02:10.997 --> 00:02:13.032
Vi har været på vædderjagt sammen.

44
00:02:13.032 --> 00:02:15.635
Han er en ret god skytte, synes jeg.

45
00:02:15.635 --> 00:02:18.338
Faktisk dræbte han hans bagende
med en 45 automatpistol.

46
00:02:19.806 --> 00:02:23.076
I dag planlagde de en kurs
til et af deres yndlingsfiskesteder,

47
00:02:23.443 --> 00:02:25.545
Olieplatformene ud for Matagorda i Texas.

48
00:02:31.618 --> 00:02:33.987
Ken har lige købt en 30 fods Sport Fisher.

49
00:02:35.021 --> 00:02:38.358
Selvom bådene er brugte, er Ken instruktør i
instruktør i bådsikkerhed,

50
00:02:38.725 --> 00:02:41.928
hurtigt vand
og mesterdykker,

51
00:02:42.629 --> 00:02:46.299
så han har sørget for, at båden er solid
og fuldt udstyret.

52
00:02:47.133 --> 00:02:48.501
Du har fået alt til at virke, ikke?

53
00:02:48.501 --> 00:02:50.803
Den havde et helt nyt ikon,
Marineradio i den.

54
00:02:50.803 --> 00:02:54.541
Det bedste af det bedste, reef marine radio side
scan sonar

55
00:02:54.541 --> 00:02:57.777
med GPS.

56
00:02:57.777 --> 00:03:00.180
Jeg gik ud og købte
noget ekstra sikkerhedsudstyr om bord

57
00:03:00.180 --> 00:03:01.581
fem ekstra redningsveste.

58
00:03:01.581 --> 00:03:04.184
Ud over de syv, vi allerede havde om bord.

59
00:03:04.551 --> 00:03:06.486
Havde nødblus, søkort.

60
00:03:08.221 --> 00:03:08.788
Det hele.

61
00:03:08.788 --> 00:03:10.990
Blæsebælg, fløjter, lys.

62
00:03:11.291 --> 00:03:14.194
Alt i en 50 kaliber ammunitionsdåse

63
00:03:14.661 --> 00:03:17.530
som jeg opbevarede
bag i båden.

64
00:03:17.530 --> 00:03:18.865
Og den var vandtæt.

65
00:03:18.865 --> 00:03:23.236
Og selvfølgelig, hvis der nogensinde skete noget,
ville den flyde.

66
00:03:23.369 --> 00:03:25.638
Jeg følte mig forberedt på alt.

67
00:03:25.638 --> 00:03:28.141
De sejlede sydpå kl. 730 om morgenen,

68
00:03:28.675 --> 00:03:30.944
med kurs mod Golfens olie- og gasboreplatforme.

69
00:03:32.712 --> 00:03:34.447
Vi var begge som små børn den morgen.

70
00:03:34.447 --> 00:03:35.982
Vi var spændte,
klar til at fiske.

71
00:03:35.982 --> 00:03:38.785
Det var første gang
siden december havde været fire måneder

72
00:03:38.785 --> 00:03:40.954
siden vi har kunnet tage ud at fiske
på grund af vejret.

73
00:03:40.954 --> 00:03:42.956
Jeg ringede til min kone Sandy i telefonen
og fortalte hende det,

74
00:03:42.956 --> 00:03:44.857
Jeg sagde, hør her,
vi tager lidt længere ud.

75
00:03:44.857 --> 00:03:47.760
Jeg vil ikke have nogen mobildækning derude,
men jeg er nødt til at ringe, når jeg kommer

76
00:03:47.760 --> 00:03:48.394
i sæsonen.

77
00:03:50.029 --> 00:03:51.397
Du ved, vi havde meget travlt.

78
00:03:51.397 --> 00:03:55.068
Det vigtigste for os var bare at være derude
og hænge ud sammen og snakke.

79
00:03:55.535 --> 00:03:56.936
Vi har 70 fod vand, mand.

80
00:03:56.936 --> 00:03:58.371
Det skal nok blive godt.

81
00:03:58.571 --> 00:04:02.909
De finder et sandsynligt sted ved
en forladt platform og smider deres liner.

82
00:04:03.376 --> 00:04:05.378
Ligesom vi gjorde sidste gang.

83
00:04:05.378 --> 00:04:08.081
Den er trukket ud herfra. Treeren er fuld.

84
00:04:08.081 --> 00:04:11.351
Pludselig ser de, at noget er gået
alvorligt galt.

85
00:04:12.685 --> 00:04:13.152
I stævnen.

86
00:04:13.152 --> 00:04:14.153
Og han kiggede på bagsiden.

87
00:04:14.153 --> 00:04:16.189
Han siger: "Hej.
Jeg tror, vi skal tænde for lænsefolkene.

88
00:04:17.156 --> 00:04:17.857
Jeg sagde: "Hvad mener du?

89
00:04:17.857 --> 00:04:20.793
Jeg kiggede tilbage og tænkte: Åh gud.

90
00:04:20.793 --> 00:04:23.129
Af en eller anden grund tager de vand ind.

91
00:04:23.129 --> 00:04:25.798
og lænsepumperne kan ikke klare denne
pludselige oversvømmelse.

92
00:04:25.832 --> 00:04:27.800
Vi må væk herfra, bror.

93
00:04:28.201 --> 00:04:29.469
Okay, lad os komme af sted.

94
00:04:29.602 --> 00:04:33.806
Ken er tidligere politibetjent
og begge er marineveteraner.

95
00:04:34.340 --> 00:04:36.843
De er vant til at stå over for
nødsituationer.

96
00:04:37.343 --> 00:04:41.447
Og dette er nu en alvorlig
nødsituation med vand på vej.

97
00:04:42.448 --> 00:04:43.816
Vi er nødt til at gå ind.

98
00:04:43.816 --> 00:04:46.286
Og jeg sagde, at vi måtte få båden i gang.
og se, om vi kan få noget

99
00:04:46.753 --> 00:04:47.954
noget hydraulisk action.

100
00:04:47.954 --> 00:04:51.524
Se, vi skal nok få vandet
tilbage på båden.

101
00:04:51.524 --> 00:04:56.763
Vi kom cirka 100 meter fra riggen, vi var
bundet til, og en af motorerne døde.

102
00:04:57.497 --> 00:04:59.632
Det ser ud til, at vi
at leve på én motor.

103
00:04:59.632 --> 00:05:00.233
Jeg reparerer dem.

104
00:05:00.233 --> 00:05:00.633
Jeg ordner det.

105
00:05:00.633 --> 00:05:04.237
Gå i gang og udsend et mayday
og vi bevæger os stadig.

106
00:05:04.270 --> 00:05:07.273
Kens båd er ved at synke
med hundredvis af liter

107
00:05:07.273 --> 00:05:10.310
havvand i skroget
og mere strømmer ind.

108
00:05:10.643 --> 00:05:14.547
Så dør den anden motor,
og efterlader dem døde i vandet.

109
00:05:15.114 --> 00:05:17.650
Jeg tog min mobiltelefon og trykkede 911.

110
00:05:18.217 --> 00:05:20.553
Jeg fik ikke noget signal.

111
00:05:20.553 --> 00:05:21.654
For langt ude.

112
00:05:21.654 --> 00:05:23.156
Jeg tog marineradioen.

113
00:05:23.156 --> 00:05:25.625
Mayday, mayday, mayday, mayday.

114
00:05:25.625 --> 00:05:29.495
Og jeg fik intet svar, for det eneste jeg ville
at sige vores position

115
00:05:29.996 --> 00:05:33.266
og, du ved, indtil en særlig nød
fartøj gik ned.

116
00:05:34.167 --> 00:05:39.872
Ken Henderson
og Ed Cole synker hurtigt.

117
00:05:45.211 --> 00:05:46.879
Marine 60

118
00:05:46.879 --> 00:05:51.751
og offshore-katastrofe efterlader
fiskervennerne Ken Henderson og Ed Cohen

119
00:05:52.051 --> 00:05:55.521
på flugt i det, der skulle blive
en episk kamp for overlevelse.

120
00:05:55.855 --> 00:05:58.191
Jeg sagde, få redningsvestene ud.

121
00:05:58.191 --> 00:06:00.226
Jeg satte den på spændet på et tidspunkt.

122
00:06:00.560 --> 00:06:01.894
Jeg er et fartøj.

123
00:06:01.894 --> 00:06:05.131
Jeg er på vej ned, og jeg
og råbte på radioen efter hjælp.

124
00:06:05.131 --> 00:06:07.433
Min bror. De er på vej ned.

125
00:06:07.433 --> 00:06:09.635
Båden krænger voldsomt til styrbord.

126
00:06:09.902 --> 00:06:11.938
og vandet skyller ind over agterspejlet.

127
00:06:12.939 --> 00:06:14.307
Og Ted sagde: "Vi er nødt til at gå.

128
00:06:14.307 --> 00:06:15.308
Vi er nødt til at komme væk. Den her tingest...

129
00:06:15.308 --> 00:06:15.775
På vej ned.

130
00:06:15.775 --> 00:06:19.846
Den vil rulle rundt. Af sted.

131
00:06:21.180 --> 00:06:22.582
Jeg sagde, afsted, hent vandet.

132
00:06:22.582 --> 00:06:25.952
Så han hoppede ind.

133
00:06:26.152 --> 00:06:28.688
Jeg stod på førersædet.

134
00:06:29.255 --> 00:06:32.191
Jeg gav slip. Og lige da jeg gav slip, sprang båden

135
00:06:32.191 --> 00:06:35.461
voldsomt op
lige op og kastede mig af.

136
00:06:37.730 --> 00:06:39.365
Det hele.

137
00:06:40.266 --> 00:06:41.401
Du ved...

138
00:06:41.401 --> 00:06:42.301
Du har ret.

139
00:06:43.202 --> 00:06:46.739
Båden faldt bare lige ned.

140
00:06:46.739 --> 00:06:48.941
Der var omkring otte
meter af stævnen stak ud.

141
00:06:49.709 --> 00:06:51.778
Og vi kiggede begge to
på hinanden i forbløffelse.

142
00:06:51.811 --> 00:06:55.715
Vi tænkte bare, hvad skete der lige?

143
00:06:55.715 --> 00:06:58.751
Denne båd
er lige sunket under os på fem minutter.

144
00:06:58.751 --> 00:06:59.419
Fra første gang

145
00:06:59.419 --> 00:07:02.522
jeg kiggede på mit ur, til vi var i
i vandet var mindre end 5 minutter.

146
00:07:02.822 --> 00:07:07.794
Vi havde ikke tid til at reagere
da vandet faktisk havde havpletter

147
00:07:07.794 --> 00:07:10.096
og det var bare meget koldt.

148
00:07:11.431 --> 00:07:14.133
Kens instinkter fortæller ham, at den forladte platform

149
00:07:14.333 --> 00:07:18.137
er deres bedste bud på en sikker havn.

150
00:07:18.704 --> 00:07:21.707
Jeg begyndte at svømme og kiggede tilbage.
og det ville ikke ende, ville ikke komme ind.

151
00:07:21.707 --> 00:07:23.776
Jeg var omkring 100 meter fra ham.

152
00:07:23.776 --> 00:07:26.245
Og jeg tænkte,
Nej, det gør jeg ikke. Jeg gør det ikke. Hvis han er på.

153
00:07:27.980 --> 00:07:29.515
Det livsvigtige nødudstyr.

154
00:07:29.515 --> 00:07:32.218
som Ken så samvittighedsfuldt havde pakket på
på båden,

155
00:07:32.552 --> 00:07:36.122
er nu fanget inde i den
og uden for deres rækkevidde.

156
00:07:36.456 --> 00:07:38.591
Da den gik ned,
tog den alt med sig.

157
00:07:38.591 --> 00:07:41.961
Da båden vendte
op, flød det hele op inde i kahytten.

158
00:07:42.395 --> 00:07:45.064
Så vi havde ikke vores nødblus.

159
00:07:45.064 --> 00:07:48.067
Vi havde ikke vores fløjter, vores horn,
vores lommelygter.

160
00:07:48.134 --> 00:07:51.270
Det var alt, hvad vi havde brug for
for at blive reddet.

161
00:07:51.270 --> 00:07:54.941
På drift i et fjendtligt hav
havde kanonerne kun rednings

162
00:07:54.941 --> 00:07:58.010
redningsveste og en halvfyldt flaske
cola.

163
00:07:58.945 --> 00:08:01.314
Den ubarmhjertige strøm
fejer dem væk

164
00:08:01.314 --> 00:08:03.282
fra boreplatformen

165
00:08:04.784 --> 00:08:07.620
som en mesterdykker
trænet i overlevelsesteknikker.

166
00:08:07.987 --> 00:08:11.491
Ken spænder sig fast til Ed
og giver dem flere

167
00:08:11.491 --> 00:08:13.559
redningsveste på dem for at øge flydeevnen.

168
00:08:14.627 --> 00:08:17.463
Og jeg tager den faktisk over hans hoved og
og satte den oven på hans anden.

169
00:08:17.463 --> 00:08:19.732
Jeg sagde: "Er det bedre
at holde hovedet oppe af vandet

170
00:08:22.101 --> 00:08:23.002
så du får det bedre?

171
00:08:23.002 --> 00:08:24.303
Åh, meget bedre. Okay, det er fint.

172
00:08:24.303 --> 00:08:27.773
De er potentielt kun timer væk
fra bevidstløshed og død

173
00:08:28.074 --> 00:08:30.276
i det iskolde golfvand.

174
00:08:30.276 --> 00:08:33.980
da de ser et glimt af håb
i form af endnu en olieplatform.

175
00:08:33.980 --> 00:08:38.251
I det fjerne,
Ken vil have dem til at svømme hen mod riggen.

176
00:08:39.051 --> 00:08:41.020
Det sagde han, nej, nej,
Jeg tror, vi skal spare på energien.

177
00:08:41.020 --> 00:08:42.622
Jeg sagde: "Vi er nødt til at komme et sted hen.

178
00:08:42.622 --> 00:08:45.658
Hypotermi vil dræbe
både dig og mig, siger han.

179
00:08:45.658 --> 00:08:47.927
Nu vil nogen komme langs den lille,
du ved. Jeg sagde, okay.

180
00:08:48.261 --> 00:08:50.229
Okay, Wayne, tag den.

181
00:08:54.433 --> 00:08:56.869
Der er nu gået seks timer i vandet.

182
00:08:57.036 --> 00:09:00.139
og natten er ved at falde på.

183
00:09:01.507 --> 00:09:05.711
Mændene begynder at frygte for deres overlevelse,
men der er en kilde til håb.

184
00:09:06.445 --> 00:09:10.283
Kens kone, Sandy, er 112-ekspedient.

185
00:09:10.283 --> 00:09:12.485
Han er sikker på, at hun vil træde i aktion.

186
00:09:13.252 --> 00:09:15.655
Jeg blev vred til sidst, fordi

187
00:09:15.655 --> 00:09:18.524
jeg ikke havde hørt fra ham.
og det var meget usædvanligt.

188
00:09:19.125 --> 00:09:21.561
Jeg blev nok oppe
indtil kl. 01.00 om natten

189
00:09:21.894 --> 00:09:23.362
og ventede på, at telefonen skulle ringe.

190
00:09:23.362 --> 00:09:25.932
Og det gjorde den selvfølgelig aldrig.

191
00:09:25.932 --> 00:09:27.967
Den iskolde martsnat fortsætter

192
00:09:28.334 --> 00:09:31.137
og de to venner
har kun varmen fra ord.

193
00:09:31.604 --> 00:09:32.838
Vi talte sammen i løbet af natten.

194
00:09:32.838 --> 00:09:34.941
Vi talte om en masse ting.
Vi talte om familie.

195
00:09:34.974 --> 00:09:36.676
Vi talte om
hvor meget vi elskede hinanden.

196
00:09:37.710 --> 00:09:39.912
Vi bad sammen.

197
00:09:39.912 --> 00:09:40.413
Vi bad.

198
00:09:40.413 --> 00:09:43.683
Vi stak hovederne sammen
og bad i stilhed.

199
00:09:43.683 --> 00:09:47.720
Og jeg startede med at bede om

200
00:09:49.155 --> 00:09:51.424
redning.

201
00:09:51.557 --> 00:09:54.927
Jeg bad endda om, at en delfin ville komme forbi
og give mig et lift til en boreplatform eller noget.

202
00:09:55.394 --> 00:09:58.831
Det eneste, han blev ved med at sige, var,
Jeg vil bare hjem og kysse mine børn.

203
00:09:58.831 --> 00:10:00.933
Jeg vil bare hjem
og kysse mine børn.

204
00:10:01.100 --> 00:10:03.903
Træthed
og hypotermi tager deres vejafgift,

205
00:10:04.704 --> 00:10:06.872
men de finder en måde at få lidt varme på

206
00:10:07.039 --> 00:10:10.042
og lidt hvile.

207
00:10:11.711 --> 00:10:14.246
I løbet af natten
skiftedes vi til at tage fat i hinanden

208
00:10:14.246 --> 00:10:17.850
i vores redningsveste og skubbe
og trak hinanden op oven på os.

209
00:10:18.150 --> 00:10:21.087
Og så viklede vi vores ben rundt om den
og fik en lille smule

210
00:10:21.087 --> 00:10:23.956
selv om der er så mange redningsveste
mellem os, kan vi få

211
00:10:24.390 --> 00:10:27.093
en lille smule strålende kropsvarme
og dele den en lille smule.

212
00:10:27.593 --> 00:10:39.472
Det eneste tidspunkt, hvor man virkelig kan sove, er
når man ligger oven på den anden person.

213
00:10:39.472 --> 00:10:42.775
Næste morgen kan du endda arbejde op
en dåse, endda en split.

214
00:10:42.775 --> 00:10:44.443
Det var ved at blive svært at tale.

215
00:10:44.443 --> 00:10:47.380
Vores kæber var begge ømme af vores tænder,
der klaprede

216
00:10:47.913 --> 00:10:51.617
og vores muskler gjorde ondt af
af bare at ryste voldsomt af kulde.

217
00:10:55.588 --> 00:10:58.557
Uden
mad eller frisk vand i næsten 20 timer.

218
00:10:58.991 --> 00:11:03.129
De kan kun dele slurke af cola light.

219
00:11:07.333 --> 00:11:10.202
Nu er der tegn på fremskreden hypotermi,

220
00:11:10.670 --> 00:11:13.639
at den begynder at hallucinere.

221
00:11:13.639 --> 00:11:17.076
Jeg kiggede over, og han trak en stor lighter frem.
lighter og sagde: "Hvad gør du?

222
00:11:17.576 --> 00:11:20.479
Et lys, et signalblus eller noget
så normalt som en cigaret.

223
00:11:20.913 --> 00:11:24.216
Han sagde: "Jeg har en tør cigaret, og der var han.
der var han, lige her i min mund.

224
00:11:24.917 --> 00:11:26.786
Jeg sagde: "Bror,
du har ikke en cigaret i munden.

225
00:11:26.786 --> 00:11:28.120
Så rakte han hånden op og tog den.

226
00:11:28.120 --> 00:11:30.956
Og man kan bare se skuffelsen
rulle over hans ansigt, fordi han er ligesom,

227
00:11:30.956 --> 00:11:33.359
Mand, jeg er ved at miste grebet.

228
00:11:35.961 --> 00:11:36.662
De to mænds

229
00:11:36.662 --> 00:11:39.665
pinsler strækker sig
ind i eftermiddagen på den anden dag,

230
00:11:40.132 --> 00:11:44.770
og efter 24 timer i havet,
begynder Ken også at hallucinere.

231
00:11:46.205 --> 00:11:47.673
Ken og Ed

232
00:11:47.673 --> 00:11:50.676
synker hurtigt ned i delirium, fortvivlelse

233
00:11:50.876 --> 00:11:54.146
og den visse død.

234
00:11:55.247 --> 00:11:58.617
Jeg er kun 16 år, lavet til otte.

235
00:11:58.617 --> 00:12:00.486
For 27 timer siden.

236
00:12:00.486 --> 00:12:03.422
Ken Henderson og Ed Cohen scorede
fiskerbåd

237
00:12:03.789 --> 00:12:06.325
gled ned under vandet i Texasbugten.

238
00:12:07.293 --> 00:12:11.363
Havets temperaturer trækker dem
nådesløst mod hypotermi.

239
00:12:12.131 --> 00:12:14.300
Og så et glimt af håb.

240
00:12:14.300 --> 00:12:16.869
En helikopter passerer over dem.

241
00:12:16.869 --> 00:12:19.872
Den er på vej mod en gasplatform
kun få kilometer væk.

242
00:12:20.106 --> 00:12:23.909
Det gik op for mig, at vi drev rundt...
ved boreplatformen i et hjørne.

243
00:12:23.909 --> 00:12:26.078
Og hvis vi svømmede på tværs af strømmen,

244
00:12:26.078 --> 00:12:29.582
kunne vi måske, du ved,
lade strømmen slynge os ind i riggen.

245
00:12:29.815 --> 00:12:33.486
Obersten, Ken, opfordrer
sin ven til at svømme mod riggen,

246
00:12:33.886 --> 00:12:37.323
men Eds krop svigter.

247
00:12:37.690 --> 00:12:41.160
Han mumlede og rystede.
og vi ville have en samtale.

248
00:12:41.160 --> 00:12:45.464
Han lukkede øjnene.
og jeg rystede ham, og så vågnede han.

249
00:12:45.464 --> 00:12:46.966
Wow, jeg lytter. Jeg lytter.

250
00:12:48.634 --> 00:12:51.137
Ken føler.
at det er vigtigt, at de svømmer hen til riggen.

251
00:12:51.537 --> 00:12:54.974
Ed, som nu er kritisk
nedkølet, har ikke kræfterne til at svømme.

252
00:12:55.975 --> 00:12:58.811
han kan løsne båndet

253
00:12:59.011 --> 00:13:01.647
der binder dem sammen.

254
00:13:03.415 --> 00:13:05.618
Jeg sagde: "Du bliver nødt til at hjælpe mig.
her.

255
00:13:05.618 --> 00:13:07.486
Han siger: "Det kan jeg ikke. Jeg kan bare ikke.

256
00:13:07.486 --> 00:13:08.587
Jeg kan ikke gøre det mere.

257
00:13:08.587 --> 00:13:10.256
Jeg kan bare ikke, jeg kan ikke bevæge mig.

258
00:13:10.256 --> 00:13:11.824
Jeg kan ikke gøre noget.

259
00:13:11.824 --> 00:13:14.093
Ken vil ikke forlade sin ven,

260
00:13:14.693 --> 00:13:17.129
men han træffer den ultimative overlevelses
beslutning.

261
00:13:18.430 --> 00:13:19.632
Og jeg sagde: "Okay.

262
00:13:19.632 --> 00:13:21.200
Jeg sagde: Hør her, sådan er det.

263
00:13:21.200 --> 00:13:22.635
Jeg sagde: Jeg bliver nødt til at hente hjælp.

264
00:13:22.635 --> 00:13:24.937
Jeg bliver nødt til at prøve at lave den rig.

265
00:13:24.937 --> 00:13:28.541
Og jeg kæmpede med den beslutning

266
00:13:29.008 --> 00:13:31.210
og tænkte indvendigt, du ved,

267
00:13:32.378 --> 00:13:35.147
Tja,
hvis jeg misser riggen for begge, dør jeg herude.

268
00:13:35.447 --> 00:13:38.751
eller hvis jeg når det,
så får jeg i det mindste noget hjælp.

269
00:13:39.752 --> 00:13:41.320
Og han sagde: "Jeg forstår.

270
00:13:41.320 --> 00:13:42.788
Sørg for, at den første er tilbage på land.

271
00:13:42.788 --> 00:13:44.757
Skaf to kyssebørn til mig. Helt sikkert.

272
00:13:44.757 --> 00:13:47.693
Bare nogle babyer til mig. Og jeg sagde..,
Okay, kammerat, jeg er skredet.

273
00:13:47.693 --> 00:13:49.929
Jeg henter hjælp. Og han gør det,
Okay. Jeg sagde...

274
00:13:49.929 --> 00:13:51.997
Jeg sagde, vi ses om lidt.
Vi ses om lidt.

275
00:13:52.031 --> 00:13:54.066
Jeg rystede ham
og fortalte ham, at jeg elsker dig, bror.

276
00:13:54.366 --> 00:13:57.036
Så jeg tog af sted og

277
00:13:57.036 --> 00:13:59.939
Jeg begyndte at svømme hen til riggen. Og...

278
00:13:59.939 --> 00:14:03.742
Jeg begyndte at græde en lille smule.
vel vidende, at det nok var

279
00:14:03.742 --> 00:14:08.180
den sværeste beslutning, jeg nogensinde havde taget
i mit liv, da jeg forlod min bedste ven for 20

280
00:14:08.180 --> 00:14:11.717
noget år senere,
ikke at efterlade ham derude

281
00:14:12.084 --> 00:14:15.654
for at omkomme i havet,
men at efterlade ham alene

282
00:14:15.654 --> 00:14:18.123
i havet.

283
00:14:19.058 --> 00:14:21.560
Jeg svømmede omkring 20 meter.

284
00:14:21.560 --> 00:14:25.064
Jeg kiggede mig over skulderen
og så, at jeg én gang havde rejst mig i bølgerne

285
00:14:25.531 --> 00:14:28.267
for at se ham tage sin hånd
og tørre vandet ud af ansigtet

286
00:14:28.267 --> 00:14:30.903
for bølgerne slår stadig ind over os.
og stadig iskolde.

287
00:14:31.637 --> 00:14:34.340
Og hvad så med de næste 20 meter?

288
00:14:34.373 --> 00:14:35.341
Jeg stoppede og vendte mig om.

289
00:14:35.341 --> 00:14:42.915
Jeg kunne ikke se ham længere.

290
00:14:42.915 --> 00:14:47.586
Ken svømmer så hårdt, han kan,
velvidende at to liv nu afhænger af ham.

291
00:14:48.454 --> 00:14:50.422
Men han kan ikke hamle op med strømmen.

292
00:14:50.422 --> 00:14:54.460
Og han svømmede forbi riggen
og længere ud i den iskolde bugt.

293
00:14:55.261 --> 00:14:56.929
Til sidst besluttede jeg mig for.

294
00:14:58.030 --> 00:14:59.665
at nu var det nok,

295
00:15:00.399 --> 00:15:05.070
at jeg bare måtte flyde rundt
her og håbe på, at nogen ville finde mig.

296
00:15:05.070 --> 00:15:07.106
Og så kunne jeg komme tilbage
og de kunne finde den

297
00:15:07.106 --> 00:15:12.144
eller de kunne finde ind
og de kunne komme til mig eller noget.

298
00:15:12.378 --> 00:15:14.780
Sammen med hans delirium og dehydrering,

299
00:15:15.147 --> 00:15:18.017
er Ken nu nødt til at håndtere
med smerten ved at tvivle på sig selv.

300
00:15:19.151 --> 00:15:22.354
Kardinalsætningen, jeg efterlod en
Jeg efterlod en bror.

301
00:15:22.354 --> 00:15:24.123
Og det gør man bare aldrig.

302
00:15:24.123 --> 00:15:29.528
Og jeg var bare så skuffet
over min beslutning på det tidspunkt.

303
00:15:30.296 --> 00:15:32.498
Totalt udmattet af denne forgæves svømmetur.

304
00:15:32.965 --> 00:15:37.036
Ken besvimer af udmattelse.

305
00:15:42.007 --> 00:15:45.210
Da Ken vågner fra halvkoma,
er det nat.

306
00:15:45.911 --> 00:15:50.582
Han har overlevet 30 timer i Golfens vand
som burde have dræbt ham for en dag siden.

307
00:15:51.483 --> 00:15:53.652
Udmattet og i delirium.

308
00:15:53.652 --> 00:15:57.122
Ken kan næsten ikke tro det
da han ser et skinnende lys af håb.

309
00:15:58.057 --> 00:16:00.993
Da jeg rejste mig op,
så jeg en tændt platform i det fjerne

310
00:16:00.993 --> 00:16:04.330
deroppe, og jeg gættede på, at den var omkring
fire eller fem kilometer væk.

311
00:16:05.531 --> 00:16:06.799
Og jeg fulgte efter en stjerne

312
00:16:06.799 --> 00:16:10.035
og jeg sagde, okay, den stjerne lige der.

313
00:16:11.236 --> 00:16:13.772
Så jeg begyndte at svømme.

314
00:16:14.006 --> 00:16:19.845
Jeg stoppede i et par minutter, da
kramperne i mine ben og arme blev så slemme,

315
00:16:19.845 --> 00:16:23.482
og jeg stoppede og bad
og bad om styrke.

316
00:16:23.849 --> 00:16:24.683
Det var alt, hvad jeg ønskede.

317
00:16:24.683 --> 00:16:27.119
Jeg sagde mere,
Bare giv mig styrken til at komme ind i helvede.

318
00:16:27.853 --> 00:16:31.056
Og jeg sagde: "Jeg beder ikke om meget.
Jeg beder ikke om meget.

319
00:16:31.190 --> 00:16:34.893
Bare giv mig en fod
i ryggen til at fortsætte.

320
00:16:35.194 --> 00:16:36.795
Jeg kan ikke give op.

321
00:16:36.795 --> 00:16:38.230
Jeg kan ikke give op.

322
00:16:38.797 --> 00:16:41.433
Ken's
hypotermi har nået et kritisk stadie

323
00:16:41.700 --> 00:16:44.636
og tiden er ved at løbe ud

324
00:16:47.539 --> 00:16:49.241
for syv timer mere.

325
00:16:49.241 --> 00:16:52.711
Han kæmper sig hen mod riggen,
og beder for sit liv

326
00:16:53.012 --> 00:16:57.149
og for, at hans bedste ven overlever.

327
00:17:02.321 --> 00:17:05.457
Ken Henderson svømmer desperat
mod en gasrig,

328
00:17:05.791 --> 00:17:09.361
i håb om at redde sit eget liv
og sin bedste vens liv,

329
00:17:09.595 --> 00:17:12.131
Ed Cohen.

330
00:17:12.498 --> 00:17:15.501
De syv timers svømning har kostet ham
det sidste af sin styrke,

331
00:17:15.901 --> 00:17:18.270
men endelig når han platformen

332
00:17:19.972 --> 00:17:20.973
som han får øje på via en stige.

333
00:17:20.973 --> 00:17:22.941
Inde i strukturen.

334
00:17:22.941 --> 00:17:25.744
Jeg trak faktisk med al min styrke
og fik mine ben op

335
00:17:25.744 --> 00:17:29.048
op på det nederste trin, men da jeg rejste mig,
var det, som om jeg ikke stod op.

336
00:17:29.248 --> 00:17:31.050
Det var underligt.

337
00:17:31.050 --> 00:17:33.218
Jeg kunne bare ikke mærke mine ben særlig godt.

338
00:17:34.453 --> 00:17:37.689
Han klatrer om bord og vandrer
ind i riggens kabys.

339
00:17:37.990 --> 00:17:43.829
Besætningen sover, men Ken finder mad,
vand og på mirakuløs vis en telefon.

340
00:17:44.129 --> 00:17:46.732
Turner Jeg kiggede, og
der var en trådløs telefon på en oplader

341
00:17:47.499 --> 00:17:50.135
og jeg tænkte: "Nej, jeg hallucinerer.

342
00:17:50.135 --> 00:17:51.837
Der er ingen trådløse telefoner på en boreplatform.

343
00:17:53.505 --> 00:17:53.839
Nogen

344
00:17:53.839 --> 00:17:56.942
tog den op og fik en klartone
og jeg ringede til mit hjemmenummer.

345
00:17:57.576 --> 00:18:00.746
Der er ingen Sandy, der svarer, og det er en stemme.

346
00:18:00.946 --> 00:18:03.148
Hun har været desperat efter at høre den.

347
00:18:03.148 --> 00:18:04.716
Det var så forfærdeligt.

348
00:18:04.716 --> 00:18:07.653
at man næsten ikke kunne forstå det,
hvad han havde at sige.

349
00:18:08.554 --> 00:18:11.023
Og han sagde: "Det har jeg ikke tid til.

350
00:18:11.023 --> 00:18:14.259
men jeg er på en boreplatform, og Ed
er stadig derude.

351
00:18:14.493 --> 00:18:17.162
Og han fortalte mig, hvilket rignummer
han var på.

352
00:18:17.930 --> 00:18:20.199
Sandy ringer straks til kystvagten

353
00:18:20.399 --> 00:18:24.002
og giver dem platformens nummer.

354
00:18:24.036 --> 00:18:27.606
Kystvagten fikserer
placeringen utroligt.

355
00:18:27.873 --> 00:18:30.709
Ken er 54 sømil fra, hvor hans båd

356
00:18:30.709 --> 00:18:32.377
gik ned.

357
00:18:34.279 --> 00:18:36.682
Ken forsøger at varme op og beder

358
00:18:36.682 --> 00:18:40.052
om gode nyheder om Ed.

359
00:18:41.153 --> 00:18:44.223
Næste morgen bliver han
transporteret til en kystvagtstation

360
00:18:44.389 --> 00:18:45.991
og hjælper i deres eftersøgning.

361
00:18:45.991 --> 00:18:49.161
Det er her, vi har
du har samlet op, som du vil gå igennem.

362
00:18:49.461 --> 00:18:51.897
Det var spidse
rigzonekort og alt muligt andet.

363
00:18:51.897 --> 00:18:53.899
Og jeg hørte Marine 16-radioen

364
00:18:55.501 --> 00:18:56.502
i baggrunden.

365
00:18:56.502 --> 00:18:59.638
Du ved, jeg hørte, at

366
00:18:59.638 --> 00:19:01.740
nogen sige, at de havde

367
00:19:01.740 --> 00:19:04.343
fiskerne havde fundet

368
00:19:04.343 --> 00:19:06.512
hvad de troede var et lig
der flød rundt i vandet.

369
00:19:07.346 --> 00:19:11.383
Eds puls er svag.
og Ken bliver hastet på hospitalet.

370
00:19:12.284 --> 00:19:14.186
Men det så ikke godt ud.

371
00:19:14.186 --> 00:19:20.225
Og jeg havde stort set affundet mig med
til det faktum, at det var..,

372
00:19:20.259 --> 00:19:23.462
et lille håb,
men det var et skud af håb.

373
00:19:24.029 --> 00:19:26.632
Og damen kom ud
og hun sagde, jeg er ked af det, Mr.

374
00:19:26.632 --> 00:19:29.134
Cohen ikke, han overlevede ikke.

375
00:19:29.134 --> 00:19:33.071
Og det var lidt min vilje.

376
00:19:33.071 --> 00:19:36.241
Jeg faldt lidt ud.

377
00:19:36.441 --> 00:19:37.276
Du ved..,

378
00:19:37.843 --> 00:19:40.846
Da jeg fik styr på mine tanker,
Jeg sagde: "Tag mig med.

379
00:19:41.313 --> 00:19:42.714
Og hun sagde: "Er du sikker?

380
00:19:42.714 --> 00:19:45.217
Og jeg sagde,
Ja, jeg er sikker. Før mig til ham.

381
00:19:46.451 --> 00:19:47.920
Og dækkede hans hoved og

382
00:19:47.920 --> 00:19:51.690
og snakkede med ham i et minut
og undskyldte over for ham.

383
00:19:51.757 --> 00:19:55.494
Og så kunne jeg ikke, du ved,
Jeg kunne ikke skaffe ham hjælp hurtigere.

384
00:19:56.528 --> 00:19:58.597
Og så lovede jeg ham, at jeg ville..,

385
00:19:58.597 --> 00:20:01.466
du ved, gøre hvad han bad mig om.
og tage mig af pigerne.

386
00:20:01.466 --> 00:20:04.570
på den måde, han altid havde fortalt mig.
at han ville have mig til at

387
00:20:05.804 --> 00:20:10.642
skulle være. Ed er væk.

388
00:20:12.144 --> 00:20:14.446
Lægerne fokuserer nu på Kens tilstand

389
00:20:14.746 --> 00:20:19.084
og insisterer på øjeblikkelig hospitalsindlæggelse.

390
00:20:19.651 --> 00:20:23.155
Jeg kom ud på vejen og brød sikkert
alle fartgrænser

391
00:20:23.922 --> 00:20:25.958
mellem Conroe og Matagorda.

392
00:20:26.825 --> 00:20:30.596
Det var sådan en lettelse at se hans ansigt
for første gang.

393
00:20:31.230 --> 00:20:35.000
Så jeg blev på værelset med ham
og sov i samme seng som ham. Og..,

394
00:20:36.001 --> 00:20:38.537
du ved, der var mange tårevædede øjeblikke.

395
00:20:38.770 --> 00:20:44.409
hvor han stadig havde meget
i tankerne.

396
00:20:44.409 --> 00:20:45.844
Alt det, der var sket.

397
00:20:45.844 --> 00:20:48.146
Endelig gik det op for mig. Og jeg vidste

398
00:20:49.214 --> 00:20:49.815
jeg vidste, at

399
00:20:49.815 --> 00:20:53.452
at jeg var nødt til at tage tilbage og forklare det
til de tre børn og til barnebarnet.

400
00:20:53.652 --> 00:20:55.787
Jeg tog deres far med ud at fiske og tog ham ikke med hjem.
tog ham ikke med hjem.

401
00:20:57.089 --> 00:20:58.523
Chris tog tilbage

402
00:20:59.157 --> 00:21:02.194
og kyssede babyer for mig.

403
00:21:02.628 --> 00:21:04.863
Efter tre dage bliver Ken løsladt.

404
00:21:05.530 --> 00:21:08.500
Han ved, at der er
en ting mere at gøre for Ed

405
00:21:09.635 --> 00:21:11.536
og så ringer hans telefon.

406
00:21:11.536 --> 00:21:15.073
Det var faktisk den ældste datter.
der kom hjem til dig.

407
00:21:15.073 --> 00:21:16.508
Jeg sagde: "Ja, skat, jeg er hjemme.

408
00:21:16.508 --> 00:21:17.476
Kan vi komme og besøge dig?

409
00:21:17.476 --> 00:21:20.212
Jeg sagde, at jeg ikke ville holde jer fra det.

410
00:21:21.313 --> 00:21:24.716
Alle tre piger kom over.
og de var, du ved, da de så

411
00:21:24.716 --> 00:21:28.153
de, du ved, de begyndte
De blev oprørte og græd.

412
00:21:28.153 --> 00:21:32.658
Og jeg, jeg gav dem alle
Vi stod alle i en stor cirkel.

413
00:21:32.658 --> 00:21:36.662
og jeg krammede ham og, du ved,
og jeg sagde til dem, at jeg var ked af det.

414
00:21:36.662 --> 00:21:40.465
Jeg ville ønske, jeg kunne have, du ved, bragt
bragt din far hjem. Men det var ikke det.

415
00:21:41.600 --> 00:21:42.367
og i

416
00:21:42.367 --> 00:21:45.337
Ashley er ligesom, du ved, far gjorde
hvad han elskede at gøre med sig selv,

417
00:21:45.337 --> 00:21:48.607
elsker at gøre med, og han ville nok ikke
have haft det på nogen anden måde.

418
00:21:48.974 --> 00:21:51.276
Det ved du godt,
så vi stillede os alle op, og de spurgte: "Hvorfor?

419
00:21:51.310 --> 00:21:53.211
Jeg sagde: "Jeg vil
Jeg vil give din far et løfte.

420
00:21:53.211 --> 00:21:54.446
og lærte dem alle tre op.

421
00:21:54.446 --> 00:21:55.881
Få flere store kys.

422
00:21:55.881 --> 00:21:57.783
Jeg sagde: "Det er til mig, far.

423
00:21:57.783 --> 00:22:13.332
Og jeg sagde,
Det var det sidste, han fortalte mig.